Tjek dit varmeanlæg
Hvad gør jeg, hvis der er luft i mit varmeanlæg? Hvad gør jeg, hvis der ikke er varme i min radiator? Kan jeg selv gøre noget, hvis ventilen på min radiator eller min temperaturregulator sidder fast?
Det korte svar er ja. Der er flere problemer, som du selv kan løse, inden du tilkalder hjælp fra en VVS-installatør, hvis du opdager fejl på dit varmeanlæg.
Se med herunder, hvor du får en rundvisning i dit varmeanlæg.
Video
Sådan fungerer dit varmeanlæg
Hvis din radiator klukker eller laver rislelyde
Kender du det der med, at der lige er en radiator i din bolig, der har sit lidt eget liv. Måske har du i ny og næ hørt klukke- eller rislelyde fra den ene radiator, som nægter at varme. Og sådan bør det ikke være. En radiator skal gerne være helt stille imens den gør sit arbejde med at varme din bolig op.
Men bare rolig - der er to ting, du selv kan gøre, for at prøve at få radiatoren i gang, hvis den ikke varmer. Enten skal du have motioneret ventilen eller også skal du lige have fat i udluftningsskruen, som kan have sat sig fast. Når din radiator klukker eller du hører rislelyde, kan det nemlig være tegn på, at der er luft i din radiator - og luften skal ud. Det kan du heldigvis gøre selv - det er ret nemt.
Sidder du nu og klør dig i håret, fordi du ikke ved hvordan du udlufter din radiator eller motionerer din ventil - så læn dig tilbage og se videoen herunder, hvor du bliver guidet igennem det hele.
Video