Få mindre CO2 i hjemmet
Ved du, hvor stor mængden af CO2 er inden for dit hjems fire vægge – om det er farligt, og hvad du kan gøre for at nedbringe din CO2-udledning?
I løbet af vores liv opholder de fleste af os mest indenfor. Derfor har indeklimaet og luftkvaliteten i hjemmet meget stor betydning for vores helbred.
Er luften for tør, kan det give kløe i øjnene. Og vi mister hurtigere koncentrationen, hvis luften er dårlig. Hvis vi glemmer at lufte ud på kontoret, ja så falder effektiviteten.
Og hvis du udsætter dig selv for dårligt indeklima over længere tid, kan du risikere at få hovedpine, træthed, irriterede slimhinder eller luftveje. På endnu længere sigt kan det betyde, at du udvikler vedvarende sygdomme som astma og allergi.
Så vi behøver næsten ikke at sige det – men luftkvaliteten, der hvor du er, skal altså være god. Men hvordan sørger du for det? Det skal vi nok fortælle dig. Men først dykker vi ned i, hvad det er, der påvirker luftkvaliteten negativt.
En helt almindelig dag
Når vi opholder os indenfor udskiller vores kroppe det, der kaldes bioeffluenter – som indeholder vanddamp, CO2 og organiske stoffer.
Faktisk påvirkes indeklimaet i dit hjem også af elektronik, legetøj, rengøringsmidler, møbler, kæledyr og din madlavning.
De ting vil i en given periode afgive nogle stoffer. Dine møbler kan f.eks. indeholde kemikalier, som afgives over længere tid. Din elektronik afgiver stoffer, når du bruger dit fjernsyn, radio osv. Når du gør rent, bruger du – måske – kemi til at få rene flader. Og legetøj indeholder ofte også nogle stoffer, som bliver afledt over tid.
Når komfuret buldrer, bliver der afgivet fugt – og hvis du har tændt op i pejsen, så udleder det også partikler, som påvirker indeklimaet.
Så faktisk udleder du en hel del partikler i dit hjem bare ved at have en helt almindelig hverdag.
Jeg-sætter-lige-vinduet-på-klem-hele-dagen tricket
Det er vigtigt, at du får skiftet luften ud i dit hjem, for du skal have frisk luft ind i din bolig. Det kan du gøre enten ved at lufte ud, eller ved at du anskaffer dig et ventilationsanlæg.
Når du lufter ud, skal du gøre det 2-3 gange dagligt. Og gerne 5-10 minutter ad gangen. Så er der nemlig mulighed for at få skiftet al den ’dårlige’ luft ud med frisk luft.
Det gamle ”jeg-sætter-lige-vinduet-på-klem-hele-dagen” trick kan du godt skyde til hjørne. Det var måske sådan man gjorde engang, men heldigvis er vi blevet klogere. Engang var klaptelefoner jo også megaseje, men lige som med udluftningstricket kan vi kun sige – lad være.
Et eller to vinduer, der kun er lidt åbne i en længere periode, vil nemlig ikke få skiftet luften ud. Tværtimod risikerer du, at der opstår kolde og fugtige overflader, hvor der med tiden kan opstå skimmelsvamp.
Læs her, hvad du bør huske ved udluftning
Hvor meget CO2 har du i hjemmet?
Nu har vi konkluderet, at vi påvirker indeklimaet, bare ved at være i vores hjem. Når vi trækker vejret, bruger vi ilt og udånder kuldioxid - altså CO2. Derfor er CO2-niveauet en god indikator for den ’forurening’ der kommer fra mennesker i dit hjem.
Selvom CO2 ikke i sig selv er skadeligt, bliver det ofte anvendt som en styrende parameter for, om luftskiftet er tilstrækkeligt.
Erfaringer og forsøg viser, at luftkvaliteten i langt de fleste tilfælde er tilfredsstillende, hvis CO2 niveauet er under 1.000 ppm. Det er også denne grænse, Arbejdstilsynet har sat for arbejdspladser, hvor folk opholder sig fast. CO2-niveauet udenfor ligger typisk på 350 – 400 ppm.
PPM er en forkortelse for Parts per million – og er en måleenhed, som bruges til at måle mængden af CO2.
Men faktisk kan du risikere, at du efter en god nats søvn – eller om vinteren, hvor du ikke lufter så ofte ud – at CO2 niveauet i dit hjem er omkring eller måske endda over de 1.000 ppm.
Så du får den lige en gang mere for prins Knud - du skal huske at lufte ud.
