Retningslinjer for brugen af ewii.dk
Dette website er ejet og udbydes af:
EWII A/S
CVR-nr. 28297947
Kokbjerg 30
6000 Kolding
70 50 50 50
EWII registrerer persondata på ewii.dk og det tilknyttede domæne selvbetjening.ewii.com, så vi kan yde vores kunder og andre besøgende den bedste service. Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger disse sider. Nedenfor kan du læse om de oplysninger, vi indsamler, hvordan vi behandler oplysningerne, og hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til vores retningslinjer.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik, ligesom vi ikke indsamler oplysninger, der kan henføres til dig, uden at vi også fortæller dig om, hvordan du kan undgå det.
På ewii.dk og selvbetjening.ewii.com benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre. En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag ewii.dk og selvbetjening.ewii.com eller en af vores samarbejdspartnere.
En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware. Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer. Generelt skal du være opmærksom på, at du som internetbruger efterlader dig elektroniske spor, og at det giver andre mulighed for at følge din færden på nettet.
For yderligere oplysninger omkring brugen af cookies henvises til EWIIs cookiepolitik, der ligeledes er tilgængelig på ewii.dk.
EWII opbevarer de registrerede persondata så længe, det er nødvendigt for at kunne yde en god service over for besøgende på ewii.dk og selvbetjening.ewii.com. Du har altid mulighed for at få indsigt i de persondata, vi har registreret om dig. Du kan gøre indsigelse mod enhver registrering i henhold til de gældende persondataretlige regler.
Den information vi indsamler om dig, kan opdeles i to kategorier:
- Oplysninger, vi kan henføre til dig som person
- Ikke-personlige oplysninger
Personhenførbare oplysninger
Alle er velkomne til at besøge ewii.dk og ewii.dk/login, men for at få det fulde udbytte af alle funktioner og tilbud er det i en række situationer nødvendigt, at du identificerer dig. Du afgiver eksempelvis personhenførbare oplysninger i følgende tilfælde:
Nyhedsbreve: For at kunne modtage nyhedsbreve fra EWII er det nødvendigt, at du oplyser din e-mail-adresse – ellers kan vi ikke sende dem til dig.
Spørgeskemaer: For at vide mere om vores brugere gennemfører vi indimellem spørgeskemaundersøgelser på ewii.dk. Det er forskelligt, hvad der bliver spurgt om i disse undersøgelser, men du kan altid vælge at deltage uden at oplyse, hvem du er, – ligesom det er helt frivilligt, om du vil svare på spørgsmålene. Dit besøg på ewii.com eller dine muligheder på ewii.dk afhænger ikke af, om du deltager i undersøgelserne eller ej. Du bør aldrig svare på undersøgelser på ewii.dk, der ikke har en tydelig og kendt afsender.
Konkurrencer og særlige tilbud: Vi har ofte konkurrencer eller særlige tilbud på ewii.dk, og vi indsamler i denne forbindelse typisk navn og e-mailadresse. Hvis denne information deles med andre virksomheder, vil det klart fremgå af konkurrencen/tilbuddet. Det kan være en forudsætning for deltagelse, at du accepterer, at EWII eller andre må kontakte dig efterfølgende. Det vil tydeligt fremgå af konkurrencen/tilbuddet. Deltagelse i konkurrencer og accept af særlige tilbud er altid frivillig.
Beregningstjenester: For at kunne få udbytte af EWIIs forskellige beregningstjenester (tjenester, der beregner om de ydelser, du modtager, er optimale for dig, er det nødvendigt, at du oplyser din e-mail-adresse – ellers kan du ikke modtage den personaliserede rapport, der dannes specifikt til dig. Udover din e-mail-adresse behandler vi de digitale fodspor, der er nødvendige for, at du får et brugbart udbytte ud af beregningstjenesten, det kan f.eks. være dine svar på de spørgsmål, som beregningstjenesten benytter sig af. Det kan være en forudsætning for at modtage en personaliseret rapport, at du accepterer, at EWII må kontakte dig efterfølgende. Brugen af beregningstjenester er altid frivillig.
På forskellig vis indsamler vi digitale oplysninger om dit besøg på ewii.dk og selvbetjening.ewii.com. Ingen af disse oplysninger er det muligt at spore til dig som person, men alene til den computer, hvorfra du har opnået adgang.