Trin-for-trin: Sådan foregår opladning af elbil

Opladning af elbil er i virkeligheden ikke noget du skal få spændinger i nakken over. Det kræver dog en smule forberedelse. Her vil vi komme ind på, hvilke typer ladestik der findes, og forklare hvordan du trin-for-trin oplader din elbil.

Hvordan oplader jeg derhjemme?

Hvis du har en ladeboks i hjemmet, kan du nemt og hurtigt lade elbil hjemme. Før du begynder at oplade din elbil, skal du først og fremmest sørge for, at elbilen er slukket. Herefter kan du tilslutte ladekablet fra din ladeboks til bilens ladeport. De fleste hjemmeladebokse har indbyggede kabler, men hvis ikke, skal du bruge dit eget.

Med nogle ladebokse starter opladningen automatisk, når du tilslutter kablet. Med andre ladebokse skal opladningen aktiveres via en app, et ladekort eller en knap på boksen.

Med appen EWII Opladning kan du nemt få overblik over:

  • Dit forbrug og og dine ladeomkostninger
  • Din elrefusion
  • Hvornår du kan bruge strømmen billigst eller grønnest

Når bilen er fuldt opladet, afbrydes opladningen automatisk. Træk ladekablet ud og opbevar det sikkert.

Med et ladekort fra EWII kan du også hurtigt sætte opladningen i gang uden du skal finde telefonen frem. Ladekortet kan du have liggende i bilen og bruge på EWIIs offentlige ladestandere. Dem findes der cirka 2.500 af i Danmark, men faktisk kan dit EWII ladekort bruges på tusindvis af ladestandere fordelt over hele Europa.

Nem opladning af elbil hjemmefra.

Opladning med en "mormor-lader"

Hvis du ikke har en ladeboks installeret i hjemmet, kan du benytte en “mormor-lader” som en midlertidig løsning, indtil du får installeret en ladeboks i hjemmet. En "mormor-lader" refererer til en almindelig stikkontakt, som du kan bruge til at oplade din elbil. Det er en langsommere metode sammenlignet med en ladeboks.

For at oplade med en mormor-lader, skal du tilslutte nødkablet i elbilen til en almindelig stikkontakt med jord. Det er vigtigt, at du ikke benytter hverken kabeltromle eller forlængerledning.

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at du undgår daglig opladning via ladekabler tilsluttet almindelige boligstikkontakter. Det skyldes, at almindelige boligstikkontakter ikke er beregnet til langvarige høje belastninger som eksempelvis opladning af elbiler. De anbefaler, at det maksimalt bruges i 2 timer per gang, da kontakten kan blive varm og kan lede til brandfare.

Hvordan bruger jeg en offentlig ladestander?

At oplade elbilen ved en offentlig ladestander er også relativt simpelt. Offentlige ladestandere findes typisk ved tankstationer, indkøbscentre, offentlige parkeringspladser eller på nogle arbejdspladser.

De fleste ladestandere har et fastmonteret kabel, men nogle kræver, at du bruger dit eget. Tilslut kablet fra ladestanderen til bilen. Du skal typisk benytte en app eller et betalingskort for at starte opladningen. Følg instruktionerne på ladestanderen. Når opladningen er færdig, sætter du kablet på plads i standeren og kan roligt køre videre.

Der findes forskellige typer af ladestandere, som er offentligt tilgængelige. Hertil vil ladehastigheden også variere afhængigt af, om du benytter en normallader, hurtiglader eller en lynlader.

Ved en normallader vil det kræve, at du medbringer dit eget ladekabel for at kunne oplade din elbil. Ved både hurtig- og lynladere er der fastmonteret ladekabler ved ladestanderne. Her foregår opladningen på samme måde som en ladeboks i hjemmet.

EWII har mere end 2.500 offentlige ladestandere på tværs af Danmark og samlet kan du med EWIIs ladekort oplade din elbil på mere end 600.000 standere fordelt over hele Europa. Med vores app EWII Opladning kan du nemt finde den nærmeste ledige ladestander. Hvis du lader på farten, kan appen også vise dig ladepriser og ladehastigheder.

Se alle EWIIs ladepunkter her

Mand og kvinde oplader elbil med ladestander fra EWII. Ved at lade elbilen op om natten opnår du typisk en besparelse på din elregning og på dit CO2 aftryk.

Hvilke typer ladestik findes til elbiler?

Ladestandere kan benytte forskellige typer af ladestik. De mest almindelige ladestik, der bruges til elbiler er:

  • Type 2: Type 2-stikket er standardstikket i alle moderne elbiler i Europa. Stikket er placeret i enden af det ladekabel, som bruges til ladeboksen. Det er også det kabel, som benyttes til AC-ladning på offentlige ladestandere. AC-ladning vil sige, at der bliver brugt vekselstrøm (AC-).
  • CCS: CCS-stikket er standarden for hurtig- og lynladning i Europa. CCS-stikket er kompatibelt med Type 2-stikket og understøtter dermed AC-ladning samt DC-ladning (jævnstrøm). Nye Teslaer, herunder Model 3 og Model Y, er også kompatible med CCS-stikket.
  • CHAdeMO: CHAdeMO er en anden type hurtigladestik, som primært bruges i asiatiske elbiler som Nissan og Mitsubishi. Det kan levere op til 100 kW, men arbejder på at øge dette til 400 kW. CHAdeMO er mest udbredt i Japan men også i enkelte europæiske lande. Den er dog så småt ved at blive udfaset.

Få en samlet ladeløsning med EWII

Med EWII får du en moderne ladeboks installeret derhjemme. Vores ladebokse sikrer hurtig og pålidelig opladning, der passer til din daglige rutine og kørselsbehov.

Med en serviceaftale fra EWII er du også godt sikret. Aftalen inkluderer løbende vedligeholdelse, drift og opdateringer, samt muligheden for at få fuld refusion af elafgiften på dit strømforbrug. Så kan du oplade din elbil uden bekymringer – når det passer dig bedst.

Vi tilbyder også omfattende support, og er altid klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe, hvis du mod forventning skulle opleve problemer med din ladeboks.

Bestil ladeboks

Hånd på ladestik i elbil. Hvorfor lader min elbil langsomt? Det kan der være flere årsager til. Få svarene her.

Dit forbrug

Hvorfor lader min elbil langsomt?

Der kan være flere årsager til, at din elbil lader langsomt. Lad os dykke ned i dem sammen.