Må man holde på elbilpladser uden at lade?

Hvordan er det nu lige med parkeringsreglerne når det kommer til elbilpladser. Det kigger vi nærmere på i artiklen her.
Elbil ikon på asfalt. Må man holde på elbilpladser uden at lade? Vi undersøger det.

Parkeringsreglerne i Danmark kan være svære at navigere i, da reglerne for offentlige parkeringspladser bestemmes af de enkelte kommuner. Derfor kan det være særligt udfordrende, når du befinder dig i en anden by. Vores bedste råd er, at du forsøger at forstå og er opmærksom på skiltningen samt husker at tage hensyn til dine medbilister, når du er på farten – læs mere i denne artikel.

Må jeg parkere min elbil uden at lade?

Ja, du må gerne parkere din elbil uden at lade - medmindre en undertavle eller anden skiltning tydeligt angiver, at parkeringspladsen kun er forbeholdt elbiler under opladning. Selvom det kan være lovligt, er det dårlig ladeskik at optage en ladeplads uden at benytte opladeren. Så vær en god med-elbilist og flyt din bil til en almindelig parkeringsplads, når du er færdig med at lade.

Hvor længe må jeg blive holdende efter opladning?

Da reglerne på de offentlige ladepladser fastlægges af den enkelte kommune, er det igen op til dem at bestemme. Der kan f.eks. være skilte hvor, at der står max 4. timer – herefter risikerer du at få en parkeringsafgift.

Private ladepladser, såsom Tesla, pålægger spærreafgifter for hvert ekstra minut en bil forbliver forbundet til opladeren efter fuldført opladning. Vi har endnu ikke set spærreafgifter på samme måde ved offentlige ladepladser, men det kan blive en mulighed i fremtiden. Derfor er det altid en god idé at huske den gode ladeskik.

Hvordan skelner jeg mellem en offentlig parkeringsplads og en privat?

Du kan kende forskel på en offentlig og en privat parkeringsplads ved at se på skiltningen. Blå skilte indikerer en offentlig parkeringsplads, hvor du skal følge de almindelige parkeringsregler. Sort skiltning indikerer en privat parkeringsplads.

Op til hver enkelte kommune

Selvom parkeringsreglerne generelt er ens over hele landet, kan hver kommune vælge at lave lokaleregler og bestemme, hvordan de vil skilte ved ladepladser. Du kan finde en oversigt over de enkelte kommuners parkeringsregler på Vejdirektoratet.

Dit hjem

Få mere tid til det vigtigste

Saml dine produkter ét sted. Størstedelen af vores kunder har allerede valgt at samle deres aftaler. Du kan gøre det samme, lette din hverdag og slippe alle bekymringer.