Installation af ladeboks

Når du køber en ladeboks hos EWII, skal du ikke bekymre dig om installation af ladeboksen - det klarer vi for dig. Bliv klogere på, hvordan opsætning af ladeboks til din elbil foregår.
  • Opsætning og fuld installation

  • Test af kombirelæ og ladeboks

  • Oplæring af ladeboks

Pris på installation af ladeboks

Hos EWII kan du vælge mellem en standardinstallation og udvidet installation. Det afhænger af, hvad dit behov er. Men hvad er prisen på installation af ladeboks, tænker du måske?

En standardinstallation er inkluderet i prisen, når du køber en ladeboks hos EWII. Typisk vil 9 ud af 10 kunne nøjes med en standardinstallation. Hvis der er behov for en udvidet installation, vil der være en ekstra omkostning. Prisen afhænger af dine specifikke behov og aftales med vores installatør inden installationen. 

Standardinstallation (inkluderet i prisen)

  • Der er max 35 meter fra eltavle til ønsket placering af ladeboks
  • Der er ikke behov for nedgravning af kabel
  • Der skal ikke arbejdes i en højde over 4 meter

Ved køb af en ladeboks med en standardinstallation betaler du et engangsbeløb på 9.995 kr. samt 79 kr. pr. måned for vores serviceaftale. Derudover skal du have en elaftale hos EWII.

Udvidet installation (ekstraudgift)

  • Der er mere end 35 meter fra eltavle til ønsket placering af ladeboks
  • Kablet skal graves ned
  • Der skal arbejdes i en højde over 4 meter

Prisen for en udvidet installation varierer afhængigt af omfanget af den enkelte installation. Du vil modtage et tilbud, når vi har vurderet dit specifikke behov. Tilbud er først bindende, når du har set og accepteret det med den gældende pris.

 

Bestil en ladeboks

Grav selv: Fra udvidet til standard installation

Du kan ændre en udvidet installation til en standardinstallation ved selv at grave renden til kabelfremføring, hvis du opfylder kravene for korrekt udførelse. Sørg for, at renden er klar, når elektrikeren ankommer, og at den opfylder kravene: mindst 35 cm dyb og 15 cm bred. Læg jorden langs renden, så kablet og dækbåndet nemt kan fastgøres. Efter installationen skal du dække renden til. Bemærk, at manglende overholdelse af kravene kan medføre gebyr for forgæves besøg.

Dog vil installationen stadig være klassificeret som udvidet, hvis arbejdet indebærer højde på over 4 meter og/eller afstanden fra eltavlen til installationsstedet overstiger 35 meter.

Hvordan foregår opsætningen af ladestander?

At få installeret en ladeboks behøver ikke at være kompliceret - vi gør processen nem og overskuelig for dig. Fra første rådgivning til afsluttende opfølgning tager vi hånd om det hele, så du får en problemfri oplevelse. Her får du et klart overblik over hvert af de seks trin i forløbet, som viser præcist, hvad du kan forvente før, under og efter installationen.

Udvidet installation

Når du bestiller en udvidet installation, kontakter vores installatør dig for at komme og besigtige installationsforholdene på adressen. Senest fem hverdage efter bestigtigelsen modtager du et tilbud fra EWII. Tilbuddet er først bindende, når du har gennemgået og accepteret det med de gældende priser.

Godt at vide om installation af ladeboks

Trin 1: Bestilling og bekræftelse

Når du har bestilt en ladeboks hos EWII, modtager du en ordrebekræftelse per mail, hvor du får information om det videre forløb.

Har du bestilt en udvidet installation, vil du blive kontaktet af vores samarbejdspartner, der vil besigtige din adresse. Du vil herefter modtage et tilbud på installationen fra EWII. Når du har godkendt tilbuddet, vil du modtage en ordrebekræftelse per mail. 

Trin 2: Booking af installation

Inden for fem hverdage efter modtagelsen af din ordrebekræftelse, vil vores samarbejdspartner kontakte dig for at aftale et tidspunkt for installation af ladeboksen på din adresse.

Trin 3: Forberedelse før installation

  • Husk at hente din ladeboks i pakkeshop inden installatøren kommer
    Du får tilsendt ladeboksen med posten, som bliver leveret til en pakkeshop nær dig i dagene op til installationsdagen. Det er vigtigt, at du henter ladeboksen, inden installatøren kommer. Du får besked fra GLS, når du kan hente pakken. 

  • Overvej, hvor ladeboksen skal placeres
    Den skal hænge på en væg (fx garagevæg, carport eller husmur) og må max være 35 meter fra din eltavle, hvis du har bestilt en standardinstallation. Der skal være plads til et 20A-kombirelæ ved eltavlen, som måler 7,2 cm i bredden.
  • Sørg for, at installatøren har uhindret adgang
    Installatøren skal have uhindret adgang til at installere ladeboksen. Så undgår du, at han kører forgæves og må komme tilbage en anden dag mod betaling.
  • Hent appen EWII Opladning og opret bruger
    Klik på linket i den mail, du har modtaget med invitationen fra EWII, og opret en bruger. EWII inviterer dig til et team i app'en, hvorfra du kan tilgå din lader. Du modtager mailen med link inden for fem hverdage efter, du har modtaget ordrebekræftelsen. Mailen bliver sendt til den e-mailadresse, du har angivet ved bestilling. 

Trin 4: Levering og installation

På selve installationsdagen kommer vores installatøren til din adresse for at installere ladeboksen. Du skal være hjemme denne dag. Installationen varer typisk 3-5 timer, afhængig af forholdene. Vær opmærksom på, at vi normalt skal bore enkelte huller i husmuren for at forbinde eltavlen med ladeboksen. 

Der vil normalt gå cirka fire uger fra aftalen er indgået, til din ladeboks er installeret.

Trin 5: Færdig installation 

Når ladeboksen er installeret, sørger EWII sørger for at parre den med vores app, EWII Opladning. Der kan gå én arbejdsdag fra installation og montering, til ladeboksen er klar til brug. Hvis du ikke allerede har hentet vores opladningsapp og oprette en bruger, kan du gøre det nu. Se, hvordan i trin 3.

Trin 6: Service og hjælp

Hvis du har brug for hjælp efterfølgende, står EWIIs kundeservice klar til at assistere dig alle hverdage fra kl. 8.30 til 20.00 og i weekender/helligdage fra kl. 10.00 til 16.00. Du kan kontakte os på 70 55 55 55.

Værd at vide

Du skal vælge en standardinstallation, hvis du kan opfylde følgende krav:

  • Der er max 35 meter fra eltavle til ønsket placering af ladeboks
  • Der er ikke behov for nedgravning af kabel
  • Der skal ikke arbejdes i en højde over 4 meter

Typisk vil en standardinstallation være dækkende for 9 ud af 10. 

Du skal bestille en udvidet installation, hvis følgende gør sig gældende:

  • Der er mere end 35 meter fra eltavle til ønsket placering af ladeboks
  • Kablet skal graves ned
  • Der skal arbejdes i en højde over 4 meter

Vær opmærksom på, at der vil være ekstraudgifter ved en udvidet installation. 

Ja, din udvidet installation kan ændres til en standardinstallation, hvis du opfylder alle kravene for korrekt gravning. Dog vil installationen stadig være klassificeret som udvidet, hvis arbejdet indebærer højde på over 4 meter og/eller afstanden fra eltavlen til installationsstedet overstiger 35 meter.

Hvis du planlægger selv at grave renden til kabelfremføring, er det vigtigt at kende og følge de nødvendige krav. Følg disse trin for at sikre, at arbejdet er korrekt udført:

  1. Grav forsigtigt: Pas på, når du graver, så du undgår at beskadige kabler eller rør i jorden. Skader du alligevel noget, er det på eget ansvar.
  2. Grav i god tid: Sørg for, at renden er klar, inden elektrikeren kommer. Det sikrer, at installationen kan udføres uden forsinkelser
  3. Opfyld kravene til dybde og bredde: Renden skal væres mindst 35 cm dyb (lovkrav) og minimum 15 cm bred i hele længden.
  4. Placér jorden korrekt: Læg den opgravede jord langs renden, så elektrikeren let kan lægge kablet fast og sikre dækbåndet.
  5. Dæk renden til efter installationen: Når elektrikeren er færdig, skal du dække renden til, så installationen beskyttes.

Bemærk: Sørg for, at renden lever op til alle krav på installationsdatoen. Hvis elektrikeren ikke kan udføre arbejdet, fordi renden ikke er klar, vil du blive opkrævet for forgæves besøg. Se prisen her

Vores app, EWII Opladning kan du hente i App Store og Google Play. Appen er gratis både at downloade og benytte.
 
Du kan indstille dine personlige præferencer for opladningstidspunkter og sikkerhedsafstand direkte i appen.

Du kan finde hjælp og vejledning til, hvordan du bruger EWIIs Opladningsapp her.

Din fritid

På skiferie med elbil

Der er ingenting at være nervøs for. Du skal nok komme frem til skidestinationen, selvom du kører i elbil. Bare du forbereder dig godt inden turen mod de sneklædte landskaber.