Hvor grønne er elbiler egentlig?

Det korte svar er ja. Elbiler er bedre for miljøet, særligt i vores del af verden. Ifølge FDM belaster en elbil klimaet med omkring en tredjedel af det, som en benzinbil har på samvittigheden.
Men det er et kompliceret spørgsmål, der kræver, at vi kigger på forskellige faktorer for miljøpåvirkning i hele livscyklussen for biler.
Der er altså rigeligt at tage fat i for at besvare spørgsmålet i dybden.
Lad os kigge på det!
For at få det fulde billede af elbiler vs. fossilbiler er vi nødt til at inddrage så mange aspekter af en bils livscyklus som muligt.
Der er typisk 4 faser i en bils livscyklus, hvor der udledes CO₂.
Det indebærer at kigge på følgende faser:
De 4 faktorer er ikke udtømmende, og der er helt sikkert en lang række andre faktorer, der kunne være relevante at inddrage i en større akademisk analyse.
Men for nu bør disse 4 være dækkende for at give et godt indblik i, hvordan elbiler og fossilbiler adskiller sig med hensyn til miljøpåvirkning.
Produktionen af biler indebærer store mængder af ressourcer. Fx lithium, nikkel, stål, plastik og aluminium.
Fremskaffelsen og brugen af disse ressourcer vil udlede en hel del CO₂ – og det gælder især for ressourcer såsom lithium, der er et centralt materiale for fremstillingen af batterier.
Kigger vi isoleret på produktionen af bilerne uden at skele til batterierne, udleder elbiler en anelse mindre CO₂ end fossilbiler. Det skyldes, at fossilbiler kræver lidt flere komponenter at samle, men forskellen er marginal.
Ifølge en analyse foretaget af Australian Broadcast Corporation udleder produktionen af fossilbiler 8,4 t/CO₂, mens tallet for elbiler er 7,5 t/CO₂.
Samlet CO₂-udledning efter denne fase:
Elbiler har brug for markant større batterier end traditionelle biler. Det betyder, at elbiler har et større CO₂-aftryk i begyndelsen af livscyklussen.
Kina er samtidig et af de lande, der står for at fremstille en stor del af verdens elbils-batterier – og Kina er et land, der ikke har forpligtet sig til ligeså ambitiøse klimamål som andre steder i verden.
Med andre ord trækker dette også ned i CO₂-regnskabet for elbiler.
Fremstillingen af batterier til elbiler svarer, ifølge analysen fra Australian Broadcast Corporation, til en CO₂-udledning på 7,4 t/CO₂, hvilket bringer det samlede CO₂-regnskab op på 14,9 t/CO₂.
Elbiler har derfor et større klimaaftryk end fossilbiler i de indledende faser af livscyklussen. Ifølge FDM vil tallet dog variere, alt efter hvilken slags elbil der er tale om.
Samlet CO₂-udledning efter denne fase:
Elbiler: 14,9 t/CO₂
Fossilbiler: 8,4 t/CO₂
Det er ved selve kørslen af bilen – både fossilbiler såvel som elbiler – at langt størstedelen af CO₂-udslippet finder sted.
Med afsæt i en antagelse om, at en gennemsnitlig bil kører 189.000 km i løbet af sin levetid, viser det sig, at fossilbiler udleder 45,9 t/CO₂.
For elbiler er tallet 10,5 t/CO₂. Her er antagelsen, at 68% af elektriciteten brugt til at oplade elbilen kommer fra fossile brændstoffer, og 32% kommer fra vedvarende energikilder.
10,5 t/CO₂ er derfor højt sat. I Danmark i 2023 udgjorde vedvarende energi 82,1% af den indenlandske elforsyning, ifølge Energistyrelsen.
Det reelle tal i en dansk sammenhæng vil derfor med al sandsynlighed være lavere.
Men baseret på ovenstående antagelser kommer vi frem til følgende CO₂-udledning for elbiler vs fossilbiler:
Samlet CO₂-udledning efter denne fase:
I denne fase vinder vi noget af CO₂-udslippet tilbage.
Når vi genvinder materiale fra gamle biler, sparer vi CO₂-udslippet, der er knyttet til produktionen af materialet.
I analysen foretaget af Australian Broadcasting Corporation kommer de frem til, at fossilbiler i snit kan spare 1,6 t/CO₂ gennem genvinding.
Modsat kan elbiler spare 2,5 t/CO₂. Det skyldes, at batterierne kan genbruges, som jo netop er blandt de komponenter, der står for en stor del af CO₂-regningen for elbiler.
Virksomheder som Tesla er fx også begyndt at genbruge gamle Tesla-batterier til at forsyne deres fabrikker med strøm. På den måde slipper vi for at skulle producere et nyt batteri, hvor CO₂-besparelsen fx kommer fra.
Samlet CO₂-udledning efter denne fase:
Analysen viser os, at elbiler er mindre skadelige for miljøet end deres fossile modstykker. Altså så længe bilen tages i brug.
Inden bilen forlader fabrikken og får nogle km på tælleren, er det sådan, at elbiler faktisk udleder mere CO₂ end fossilbiler. Det skyldes primært det faktum, at det udleder en hel del CO₂ at producere batterierne til elbiler.
I analysen foretaget af Australian Broadcasting Corporation er elbilens samlede CO₂-udledning lavere efter cirka 38.000 km. Men ifølge tænketanken CONCITO skal en gennemsnitlig bilist kun køre under 25.000 km i elbil, før batteriets ekstra CO₂-udledning er indhentet.
Udviklingen inden for vedvarende energi går desuden stærkt, og samtidig bliver produktionen af batterier stadig mere miljøvenlig.
Der findes også software til elbiler og ladestandere, der gør det muligt at lade op med så lav CO₂-udledningen som muligt. Et eksempel på det er EWII Opladning. Her kan du vælge en ladeprofil, der reducerer CO₂-udslippet så meget som muligt.
På den måde kan det være endnu mere miljøbevidst at vælge elbil frem for fossilbil. Og hvem ved, hvad fremtiden ellers byder på af grønne løsninger?
Er du fortsat nysgerrig, kan du læse mere om fordelene ved at investere i en elbil.
Én ting er sikkert – fremtiden ser grøn ud.
Ofte stillede spørgsmål
Ja. Set over hele levetiden er elbiler markant bedre for miljøet end fossilbiler.
Samlet set er elbiler bedre for miljøet end fossilbiler. Men derfor udledes der stadig en betydelig mængde CO2 ved fremstillingen og brugen af elbiler. Det er især fremstillingen af batterier til elbiler, der udleder CO2.
Det bedste for miljøet vil derfor være helt at undvære bil. Men det er jo ikke så realistisk.
Så hvis du har behov for en bil, vil elbilen være det bedste valg, hvad angår miljø.