7 myter om elbiler

Ja, elbiler er markant bedre for klimaet – især i Danmark, hvor strømmen bliver grønnere dag for dag. Selvom produktionen af batterier kræver energi og medfører CO₂-udledning, bliver det hurtigt opvejet af elbilens lave udledning under kørsel. Faktisk udleder en elbil kun cirka en tredjedel af, hvad en tilsvarende benzinbil gør i løbet af sin levetid.
Og fremtiden ser kun grønnere ud. Batteriproduktionen bliver mere effektiv, og andelen af vedvarende energi i elnettet stiger. Med andre ord: Elbilen er – og bliver – et grønnere valg (Kilde: Elbiler: Hvor grønne er de? | FDM)
Dyk ned i fakta om elbiler og klima her: Hvor grønne er elbiler egentlig vs. fossilbiler?
Det er rigtigt, at elbiler koster mere at producere, men det danske afgiftssystem gør, at regnestykket ser lidt anderledes ud herhjemme. Mange elbiler er fritaget for registreringsafgift eller betaler kun en lav afgift, og det betyder, at en mellemstor elbil faktisk kan være billigere end en tilsvarende benzinbil.
Selvom anskaffelsesprisen stadig kan være højere, viser beregninger fra FDM, at elbiler ofte er billigere at eje. Lavere ejerafgifter, lavere driftsomkostninger og besparelser på brændstof gør en stor forskel – især hvis du lader smart derhjemme.
Ferieturen kræver måske lidt ekstra planlægning, men det er langt fra umuligt. Tværtimod er ladenetværket i Europa i rivende udvikling, og moderne elbiler kører længere på en opladning end nogensinde før.
Ladestop kan faktisk blive en del af ferieoplevelsen – en oplagt chance for at strække benene, få en kop kaffe eller nyde en is med ungerne.
Med de rette apps og lidt planlægning kan du altid sikre, at næste ladestander er lige rundt om hjørnet.
Planlæg din ferie i elbil uden stress – vi viser dig hvordan.
Den myte kan vi godt få aflivet med det samme. Antallet af ladestandere i Danmark vokser hurtigt – og det samme gælder i vores nabolande. Faktisk finder du lynladere ved motorveje, tankstationer, indkøbscentre og supermarkeder, så du aldrig skal lede længe.
Med en god app ved hånden kan du nemt finde en ledig lader og se, om den er optaget, inden du kører derhen. Det gør hverdagen som elbilist lidt nemmere – og meget mere afslappet.
Ja, rækkevidden i virkeligheden er sjældent helt så lang som på papiret. Men det gælder faktisk også for benzin- og dieselbiler. En stor test af 178 elbiler viste, at de i gennemsnit kørte 22 % kortere ved motorvejshastighed end de officielle tal. Og i frostvejr falder rækkevidden yderligere.
Det betyder ikke, at du skal droppe elbilen. Det handler bare om at kende bilens realistiske rækkevidde og planlægge efter den. Og så kan du med fordel holde øje med din kørestil og dæktryk – det gør nemlig også en forskel.
Bliv klogere på elbilers rækkevidde og hvad der påvirker den.
Det tager længere tid at lade en elbil op end at tanke en benzinbil – det er der ingen grund til at pakke ind. Men for de fleste elbilister er det slet ikke et problem i hverdagen. En nat på ladeboksen derhjemme, og du er klar til en ny dag.
Og på de lange ture kan du lynlade fra 20 til 80 % på 20-45 minutter – lige tid nok til en kop kaffe og en pause. Med andre ord: Elbilens ladetid bliver sjældent en stopklods i hverdagen.
Det er rigtigt, at batterier har en levetid, men moderne elbiler er udstyret med intelligente batteristyringssystemer, der beskytter mod hurtig nedslidning. Hurtigladning og fuld opladning kan slide lidt mere end langsom hjemmeopladning – men det er langt fra den batteridræber, mange tror.
Vil du passe ekstra godt på dit batteri, kan du lade op til 80 % i hverdagen og spare fuld opladning til de lange ture. Og husk: Det vigtigste er at lade, så det passer til dit kørselsbehov.