Digitale beskeder
Som bruger af selvbetjeningen hos EWII og TREFOR er det en forudsætning, at du afgiver en gyldig e-mailadresse til brug for digitale beskeder.
EWII er berettiget til at sende alle meddelelser til dig som digitale beskeder via selvbetjeningen med undtagelse af driftsinfo og forbrugsovervågning, som kræver særlig tilmelding i selvbetjeningen. Meddelelserne omfatter, men er ikke begrænset til betalingspåmindelser, rykkerbreve, inkassovarslinger, meddelelser om ændringer af aftalens vilkår og priser. Disse meddelelser finder du under 'Digitale beskeder' på selvbetjeningen.
Fakturaer vil være tilgængelige under 'Regninger' på selvbetjeningen. Hvis du er tilmeldt automatisk kortbetaling eller MobilePay betalingsaftale, modtager du en notifikation fra os om automatisk træk med angivelse af beløb og betalingsdato. Ordrebekræftelser, aftaler og kontrakter finder du under det relevante produkt på selvbetjeningen.
Ønsker du, at benytte selvbetjeningen er det en forudsætning, at du er tilmeldt digitale beskeder. Når du er tilmeldt digitale beskeder, modtager du notifikation på e-mail fra os, når der er en ny digital besked til dig i selvbetjeningen. Du kan i selvbetjeningen også tilvælge at få besked pr. SMS.
Når du er tilmeldt digitale beskeder, modtager du ikke længere meddelelser fra EWII som almindelig post. Meddelelser sendt som digital besked via selvbetjeningen har samme juridisk bindende virkning mht. betalings-, accept-, varslings- og klagefrister, som var de sendt med almindelig post. Det er dit ansvar løbende at læse de beskeder, som EWII sender til dig i selvbetjeningen.
EWIIs inkasso- og advokatsamarbejdspartner er berettiget til at rette henvendelse til dig på den oplyste e-mailadresse eller telefonnummer, hvis de assisterer EWII i forbindelse med eventuelle udestående beløb eller uoverensstemmelse, som led i denne aftale mellem EWII og dig.
Ved tilmelding til digitale beskeder har du mulighed for at undgå gebyr ved betaling af dine fakturaer, hvis du tilmelder dig MobilePay betalingsaftale eller automatisk kortbetaling. Læs mere om gebyrfrihed her.
Ved ny e-mailadresse er du forpligtet til straks at opdatere oplysningerne i selvbetjeningen eller kontakte Kundeservice på 70 55 55 55, da det ellers er misligholdelse af aftalen om digitale beskeder.
Det er dit ansvar at sikre, vi har de korrekte oplysninger. Hvis vi ikke har en gyldig e-mailadresse til digitale beskeder, forbeholder vi os retten til at sende meddelelser via brev ligesom du heller ikke længere kan benytte selvbetjeningen samt undgå betalingsgebyr.
EWII forbeholder sig retten til når som helst at kunne ændre i vilkår og betingelser for digitale beskeder ved at opdatere denne side. Du vil modtage besked herom via digitale beskeder i selvbetjeningen.