Undgå at betale rykkergebyr
Modtager du en sms eller mail fra Debbie, er den god nok.
EWII har indgået et samarbejde med firmaet Debbie, som på vores vegne udsender en sms og/eller mail til vores kunder, som af en eller anden årsag ikke har fået betalt deres regning.
Beskeden, du modtager fra Debbie, skal udelukkende ses som en betalingspåmindelse, så du har mulighed for at betale din regning, inden du modtager en rykker og et rykkergerbyr.
Du kan undgå at modtage en rykker og et rykkergebyr, hvis du betaler din regning. Du har mulighed for at betale din regning ved at logge på selvbetjeningen.
Hos EWII kan du vælge mellem 4 betalingsmetoder - 2 er uden gebyr.
Spørgsmål og svar om betaling
Der vil først falde en betalingspåmindelse, hvis regningen fortsat ikke betales sender vi en rykkerskrivelse. Herefter sender vi en inkassomeddelelse og hvis regningen ikke betales herefter, sendes et brev vedrørende ophævelse af aftalen.
Da vi er gået over til månedlig betaling, tilbyder vi ikke længere afdragsordninger.
Vær opmærksom på, at der tilskrives renter og gebyrer ved overskredet betalingsfrist.
Hvis du overskrider sidste betalingsdato for regningen, får du en betalingspåmindelse med en ny betalingsfrist. Overskrider du sidste betalingsdato på påmindelsen, kommer du i en rykkerproces som kan resultere i, at vi ophæver din aftale og afbryder forsyningen.
Læs mere om rykkerprocessen her
Ved at betale din regning via automatisk kortbetaling eller betalingsaftale via MobilePay, undgår du at komme til at betale din regning for sent, og du slipper for betalingsgebyr.
På selvbetjeningen kan du se dine regninger og årsopgørelser samt dit kontoudtog. Du kan også følge dit forbrug af el, vand og varme.
Du logger nemt ind med MitID. Første gang du logger ind, skal du også bruge kundenummer og pinkode, som du finder i øverste højre hjørne på din seneste regning.