Indefrysningsordning for elkunder
Med indefrysningsordningen er der fastlagt et loft over, hvor høj prisen på el kan blive i en periode. Det er en midlertidig og frivillig indefrysningsordning.
Det betyder, at du som elkunde får mulighed for midlertidigt at indefryse en del af elregningen og afdrage lånet til dit elselskab over en periode på fire år. Du kan indefryse den del af din regning på el, der er højere end prisen i samme periode sidste år.
Det er kun muligt at udskyde betalingen for den såkaldte rå elpris. Altså ikke skatter og afgifter, transport (også kaldet nettarif) eller moms på el.
Udskydelsen af betalingen er muligt i perioden 1. november 2022 - 31. oktober 2023. Fra 1. november 2024 og frem til 31. oktober 2028 skal beløbet betales af enten på én gang eller over alle fire år.
Hvis du ønsker at benytte dig af ordningen, har du selv ansvaret for at tilmelde dig ordningen på vegne af din husstand eller virksomhed.
Muligheden for indfrysning tilbydes alle elkunder hos EWII, men det står dig frit for at gøre brug af ordningen.
Inden du ansøger er her en kort opsummering af ordningen, som vi beder dig læse. Du kan her finde vilkår og betingelser.
*Vi har valgt en tilmeldingsløsning via mit.dk, fordi det er en sikker løsning, som passer godt på dine personlige oplysninger. Mit.dk er en portal i stil med e-Boks. Det er her, du finder post fra det offentlige – fx indkaldelse til sygehus eller børnetandlægen. Du kan downloade mit.dk appen i App Store eller Google Play. Bemærk, hvis du allerede har mit.dk appen, så skal du huske at opdatere denne.
Få et nemt overblik over, hvad der sker hvornår.
Vi tager forbehold for ændringer og opdaterer løbende.
Indefrysning
Alle private elkunder hos EWII har mulighed for at gøre brug af ordningen.
Hvis du bor i en boligforening, hvor foreningen er kunde hos EWII, er det foreningen, der får adgang til ordningen, og ikke den enkelte ejer/lejer.
Du kan læse mere om ordningen på Borger.dk
Alle erhvervskunder med en elaftale hos EWII, har mulighed for at gøre brug af ordningen. Det omfatter virksomheder samt kultur- og foreningsliv, der er registreret ved CVR-nummer. Fuldt offentligt ejede institutioner kan ikke benytte ordningen.
Erhvervskunder kan læse mere på Virksomhedsguiden.dk.
Det er frivilligt, om du ønsker at gøre brug af ordningen.
Når prisen på el kommer over et niveau, der svarer til prisen i 4. kvartal af 2021, kan du få indefrosset den del af energiregningen, der overstiger prisen.
Prisloftet for el sættes for elprisen før tariffer, afgifter og moms, som udgør:
Bemærk, at forbrugerpriserne er opgjort før den kommende nedsættelse af elafgiften i de første 6 måneder af 2023.
Ja, det kommer renter på gælden.
Renten for indefrysning til private husstande er fastlagt til 2 % pr. år af det indefrosne beløb.
Renten for indefrysning til virksomheder er fastlagt til 4,4 % pr. år af det indefrosne beløb.
Hvis du vælger at tilmelde dig ordningen, vil en del af energiregningen i indefrysningsperioden blive udskudt. Du skal derfor fortsat betale den del af regningen, der er under prisloftet.
Så ja - du skal stadig betale den del af din elregning, som ikke indefryses.
Vær opmærksom på, at du ikke skal afmelde evt. betalingsmetoder (BS, korttræk eller MobilePay), da du fortsat skal betale den del af din regning, som ikke er indefrosset
Afbetaling
Efter indefrysningsperioden på 12 måneder er udløbet, følger et afdragsfrit år, hvor der tilskrives renter på det indefrosne beløb.
Efter det afdragsfrie år skal du vælge, om du vil afdrage gælden på én gang, eller om du vil afdrage gælden over 4 år. Det betyder, at du skal begynde at betale det indefrosne beløb tilbage 2 år efter, at ordningen træder i kraft.
Du skal én måned før det afdragsfrie år udløber, tilkendegive hvordan du vil betale. Hvis vi ikke modtager et svar inden fristen på en måned, vil du automatisk blive tilmeldt en afdragsordning.
Ja, det indefrosne beløb forrentes med 2 % for private elkunder og 4,4 % for erhvervskunder.
Hvis du ikke rettidigt betaler det indefrosne beløb eller et afdrag på det indefrosne beløb, så igangsættes vores almindelige rykkerprocedure. Hvis de heller ikke bliver betalt, vil Erhvervsstyrelsen overtage gælden fra os med henblik på statslig inddrivelse.
Hos EWII anbefaler vi, at du så vidt mulig undgår at gøre brug af indefrysningsordningen på el.
Vi hilser alle initiativer, der kommer vores kunder til gavn, velkommen. Men med meget få undtagelser bliver du som kunde i EWII faktureret bagudrettet hver måned for dit faktiske forbrug, og ikke som hos mange andre energiselskaber med forudbetaling for hvert kvartal. Det betyder, at dine årlige udgifter til el bliver fordelt på 12 regninger, i stedet for kun 4. Og at udgiften baserer sig på din reelle pris - ikke på elselskabets estimater.
Samtidig tager en acontoopgørelse ikke hensyn til, om du har foretaget energibesparende tiltag siden samme tid sidste år.
Som kunde hos EWII slipper du altså for at skulle punge ud for noget, som du endnu ikke har brugt. Uanset vilkårene er en afdragsordning et lån, der skal betales tilbage på et tidspunkt.
Nyttige links
Det er bøvlet. Du lægger ud. Du forudbetaler el for flere måneder i forvejen. Listen med ulemper ved en acontobetaling for dig som kunde er så lang, at vi har valgt at fakturere vores kunder fremadrettet for det faktiske forbrug. Og det på månedsbasis. Det synes vi kun er fair.