Måske er de yngste familiemedlemmer allerede godt i gang med at surfe og spille på nettet. Men har du styr på, hvad de ser på internettet?
Inden ungerne bliver sendt afsted mod endeløse rækker af sjove videoer på YouTube og diverse spil og apps, der kan hentes til deres mobil eller tablet, så er det en god ide, at du som forælder lige tage styringen.
Du kan på en ret enkel måde indstille dit barns mobil eller tablet, så du både kan begrænse brugen, have lidt styring med hvad der bliver vist på den og sikre dig, at junior ikke ved et uheld kommer til at betale dyre domme for apps.
Forældrekontrol til iPhones og tablets
Apple Support har lavet en glimrende guide til forældre, der gerne vil have lidt styr på, hvad deres unger foretager sig online.
Her finder du f.eks. en guide til, hvordan du indstiller skærmtid, blokerer stødende indhold fra web, og hvordan du forhindrer et rødglødende Visa-kort, som er antændt af en vild shoppetur i iTunes eller app-store.
Sikkerhedspakke med forældrekontrol
Når du vælger internet fra EWII, følger der en digital sikkerhedspakke med på alle hastigheder. Udover prisvindende anti-virus, anti-spam og netbankbeskyttelse, indeholder sikkerhedspakken også en forældrekontrol-funktion. Det giver dig mulighed for at 'blackliste' internetsider for dine børn, så de ikke har adgang til dem.
Nej tak til upassende YouTube videoer
Vores børn er nysgerrige fra det første øjeblik, de åbner øjnene. Og du har sikkert fået spørgsmål fra dine børn, som du ikke kan svare på.
”Koster det penge at komme ind i ørkenen?” eller ”Hvorfor har en agurk ingen arme?”
Og nysgerrighed er kun godt, ingen tvivl om det. Vores børn er også nysgerrige, når de færdes på internettet. Derfor er det en god ide at sætte lidt barriere op for, hvilket indhold der kan blive vist på de forskellige kanaler, de bruger.
YouTube har et glimrende værktøj, som klæder både dig og dit barn godt på til at gå på jagt i videodatabasen.
Streaming til husets yngste
Streamer du og din familie fra Netflix, så kan du oprette individuelle brugerprofiler på Netflix, hvor indholdet tilpasses den enkelte profil. Du kan gøre det samme, hvis du bruger streamingtjenesten fra Viaplay. MAX fraråder seere under 18 år at se indhold uden følgeskab af en voksen.
Godt at vide om forældrekontrol
Hjælp dem med at oprette stærke adgangskoder, undgå at dele personlige oplysninger online og sørge for at de forstår, at alt de deler online, kan være permanent og offentligt tilgængeligt.
Apple Support har en guide til forældre, der gerne vil have styr på hvad deres unger foretager sig online.
Ved at indstille forældrekontrol kan du begrænse brugen af enheden, have lidt styring med hvad der bliver vist på enheden og sikre, at ens barn ikke ved et uheld kommer til at betale dyre domme for apps.