Der er heldigvis meget du selv kan gøre for at forebygge, at udefrakommende ulovligt bryder din adgangskode og trænger ind i din computer – eller at du bliver udsat for phishing eller hacking.
Vi har samlet 7 gode råd til, hvordan du kan blive mere sikker på nettet:
#1: Stærkere passwords øger din sikkerhed på nettet
Du bruger passwords eller kodeord alle steder. Til at logge dig ind på din computer, din netbank, dine email-konti og brugerportaler, hvor du har en personlig profil. Du bruger altså passwords et hav af steder på internettet.
Lange og mange forskellige passwords kan være svære at huske, og derfor tyr du måske ofte til det simple og kendte password.
Men længere passwords er sværere at gennemskue og dermed også at trænge igennem for uvedkommende. Et langt password er altså en af måde hvorpå du kan øge din sikkerhed på nettet.
Et langt password skal være længere end 12 tegn. Sådan laver du et længere password bygget ud af dit fornavn:
- koldelusarbejderundersol (Klaus) – 24 tegn
- lykkeindennategern (Line) – 18 tegn
- hanenarbejdernetopselv (Hans) – 22 tegn
Nogle passwords kræver både bogstaver og tal – og et godt råd er at bytte e’er ud med et udvalgt tal.
- kold3lusarb3jd3rund3rsol (Klaus) – 24 tegn; 20 bogstaver og 4 tal
#2: Login med to trin
Brug to-trins login der, hvor det er muligt, da det i høj grad øger din sikkerhed på nettet. To-trins login betyder, at du to gange skal bekræfte, at det er dig, der logger ind.
MitID er et eksempel på to-trins login, som gør det sværene for svindlere at misbruge dit betalingskort til fx online shopping. MitIDs to-trins godkendelse af betalinger giver os altså sikker shopping på nettet.
To-trins-login er generelt den sikreste form for adgang til dine brugerprofiler til e-mail, sociale medier og andre online-tjenester.
Sådan slår du to-trins logins til:
#3: Spot falske e-mails
Siden Danmark blev lukket ned af corona-virussen, har vi desværre set en stigning i antallet af falske e-mails, såkaldte phishing mails. Hackere og andre uvedkommende kan være yderst kreative i udformningen af falske e-mails, så det kan være svært at gennemskue, om en e-mail er reel.
Du kan ofte genkende falske e-mails ved at se på e-mailadressen. Hvis der efter @ står noget, som ikke virker troværdigt, så kan du være sikker på, at e-mailen er falsk – og du bør slette den fra din indbakke.
Vær også særlig opmærksom, hvis du i e-mailen bliver bedt om at sende personlige oplysninger. Myndigheder, banker og andre offentlige virksomheder vil aldrig bede dig om at sende fx personnummer via en e-mail.
Eftersom de fleste af os efterhånden bruger computer i dagligdagen og færdes på nettet som det mest naturlige i verden, så betyder det også, at online truslerne er vokset i samme grad. Men kender du egentlig de typiske it-trusler og hvordan du undgår dem?
#4: Sørg for at have et antivirus program
Det er en god idé at beskytte din computer, tablet og telefon med et antivirus program. Hvis du får en virus på din computer, kan du, uden at vide det, giver de it-kriminelle adgang til de (ofte personlige) data du har liggende på din computer.
Ofte får du en virus ved at åbne en e-mail, der ser troværdig ud, men som i virkeligheden kommer fra en it-kriminel. Når du beskytter dig med et antivirus program, er dine data sikrede, hvis du kommer i berøring med en virus.
Der findes både dyre og billige - og endda gratis - antivirusprogrammer. Som hovedregel har gratis programmerne ikke helt samme service- og beskyttelsesniveau som dem, du betaler for.
#5: Hold dine programmer opdaterede
Der kommer hele tiden opdateringer til de programmer, du har på din computer og til apps på din tablet eller smartphone.
Det er ikke, fordi udbyderne vil gøre det kompliceret for dig at bruge dem eller gøre apps og programmer pænere. Det er ofte for at gøre programmerne mere sikre.
Gamle, ikke-opdaterede programmer er lettere at hacke, så derfor er det en god idé altid at holde dem opdateret.
Du kan indstille din tablet eller smartphone til automatisk selv at opdatere dine apps. Det gør du i funktionen ’Indstillinger’. Og har du en nyere computer, vil du på samme måde kunne indstille den til automatisk at opdatere programmerne.
Har du en computer af ældre dato, vil du manuelt skulle opdatere programmerne.
#6: Sikker shopping på nettet
Når du handler på internettet, kan du nemt blive forblændet af en flot og pæn hjemmeside med billige priser. Er du i tvivl, om hjemmesiden er sikker at handle på, og om personerne bag virksomheden er reelle, så tjek afsnittet ”Om os” på deres hjemmeside.
Rigtige virksomheder gør meget ud af siden ”Om os” og bruger tid på, at du får en indsigt i, hvem der står bag.
Er der tale om en fupbutik, vil siden ”Om os” ofte være skrevet på dårligt dansk, have mange stavefejl, bruge store og små bogstaver forkert – eller slet og ret ikke eksistere. Du kan også genkende en fupbutik ved, at der ofte ikke er kontakt- og adresseoplysninger.
Du kan også kigge efter e-handelsmærket, som er din garanti for sikker shopping på nettet.
#7: Digital post
Det er en god idé for dig at tilmelde dig digital post og e-boks, hvor der er mulighed for det. Det er nemlig mere sikkert for dig at modtage breve sådan end via en e-mail.
Digital post er en måde, hvor virksomheder kan kommunikere med dig og sende dig breve og informationer på en sikker måde, fordi din post ikke forlader virksomhedens platforme. Brevet bliver i det miljø, hvor det er skabt og skal ikke sendes via internettet.
Hos EWII kan du også tilmelde dig digitale beskeder. Så vil du modtage breve og informationer fra os via selvbetjeningen. Med en notifikation vil du få besked, når der er nye beskeder.
Godt at vide om digital sikkerhed
to-trins login eller authenticator betyder, at man skal bekræfte sin identitet to gange. Eksempeler der tilbyder to-trins login er MitID, Facebook, Apple-ID osv. Det er med til at øge sikkerheden hvis nu nogen havde din adgangskode.
At have et antivirusprogram på sin enhed kan hjælpe med at beskytte mod vira og malware. Det anbefales at have et opdateret antivursprogram for at opret holde sikkerheden på ens enhed.
Det kan være svært, at genkende falske e-mails. Ofte kan man genkende dem ved at se på afsenderadressen. Hvis addressen ser mærkelig ud, kan det være en falsk e-mail. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at e-mailen beder om personlige oplysninger, da legitime organisationer normalt ikke vil anmode om personlige oplysninger via e-mail.