Hvad koster det at lade en mobil op?

Bruger en mobiloplader strøm, når den sidder i kontakten og ikke oplader? Og hvad koster det at oplade din tablet? Hvor meget strøm bruger en oplader? Find svarene her.

Bruger en oplader strøm, når stikket sidder i kontakten?

Det korte svar er JA – men det kan være svært at sige præcist, hvor meget strøm fx din iPhone-oplader bruger, når den sidder i stikkontakten, men ikke er tilsluttet en mobiltelefon. Det kommer nemlig an på, hvor gammel din oplader er - for jo ældre den er, desto mere strøm bruger den sandsynligvis.

Men når det så er sagt, så er det en minimal mængde af strøm, den bruger, når den ikke oplader. Men du må stadig huske på, at det er elektronik med et kredsløb, som vil trække en mængde strøm, selvom om den ikke oplader noget.

Hvis du gerne vil reducere din elregning, kan det være en god idé at trække stikket ud af stikkontakten, så opladeren ikke bruger unødigt strøm – og også huske at slukke på afbryderen.

Nogle mobilopladere er underlagt EU-regler om, hvor meget strøm de må bruge, når de ikke oplader. Det såkaldte EU-direktiv om ecodesign stiller særlige krav til elektriske apparater i Europa – det gælder blandt andet for mobilopladere, spillekonsoller og elektroniske skærme.

Hvad koster en mobiloplader i strøm?

Prisen for at oplade en mobiltelefon afhænger af forskellige faktorer – blandt andet opladerens effektivitet, batteriets kapacitet – og ikke mindst hvor meget strøm, der allerede er i batteriet, når du starter med at oplade din mobiltelefon. Men sådan hele generelt bruger en oplader typisk mellem 5 – 10 watt, når den er i brug.

En gennemsnitlig standard mobiloplader på 7 watt (5-10 watt), som typisk har en opladningstid på 2 timer, vil koste cirka 0,02-0,04 kr. for en opladning. Det er dog et groft estimat, da det også vil afhænge af prisen på strøm. >> Se, altid den aktuelle pris på el her.

Det er jo relativt få penge for en opladning – men det er nok værd at bemærke at flere daglige opladninger af mange devices, mobiltelefoner og øvrige gadgets er med til at bidrage til et højere elforbrug. Så det kan være en god idé at oplade med omtanke og tage hensyn til miljøet ved at vælge en energieffektiv oplader og undgå overflødige opladninger – og at opladeren bare sidder i stikket med afbryderen tændt.

Prisen på at bruge en mobil oplader svinger. Med elpriser time for time har du en aktuel elpris at planlægge dagens elforbrug ud fra. Du kan se timeprisen på el live.

Hvad koster det at oplade en iphone om året?

Hvis du oplader din iPhone en gang om dagen i et helt år og anvender en standard mobiloplader (5W) vil det koste dig mellem 4 -12 kr. årligt.

Det er jo ikke alverden. Men hvis har din husstand, så fx fire mobiltelefoner, tre tablets og to bærbare computere – og måske en række anden elektronik, så kan du måske se, at det alligevel betyder lidt for elregningen.

 

Familie foran tv i mørkt rum. Hvor meget strøm og hvor mange watt bruger et tv, når det er tændt. Og hvor meget strøm bruger et tv på standby, når det er helt slukket.

Dit forbrug

Hvor meget strøm bruger et tv?

Få svar på, hvor meget strøm et tv bruger, når det er tændt. Og hvor meget strøm et tv bruger på standby – og om det koster noget i strøm, selvom det er helt slukket. >> Bliv nemt klogere på dit tv her.