Et nyere køleskab (0-5 år) på 100 til 200 liter med energimærke D eller derover vil cirka bruge 232 kWh om året.
Stort strømforbrug på køl og frys
Køleskabe har konstant brug for strøm for at nedkøle madvarer. Vi danskere bruger cirka 12 % af hele vores strømforbrug på køl og frys – altså køleskabe af alle slags og frysere i alle afskygninger.
Det er næsten en 1/5 af det samlede energiforbrug, så det kan godt betale sig at holde øje med, hvor meget strøm et køleskab bruger – og hvor meget et nyt køleskab kontra et 20 år gammelt køleskab bruger i strøm.
Et moderne køleskab bruger typisk mindre strøm end et ældre køleskab. Det skyldes, at nyere køleskabe er designet ud fra strømbesparende teknologier og de har på den måde en mere effektiv kølemetode.
Hvad koster et køleskab i strøm om året?
I en beregning kan du her se, hvad et køleskab koster i strøm.
Med udgangspunkt i et elforbrug på køleskabet på 232 kWh om året – og ved en elpris på cirka 5,5 kr./kWh (Se altid den aktuelle elpris) vil køleskabet koste omkring 3,5 kr. om dagen at have tændt i 24 timer. Det svarer cirka til en pris på 1280 kr. om året for at have køleskabet tændt døgnet rundt.
Hvor meget strøm bruger et 20 år gammelt køleskab?
Ældre køleskabe, som nærmer sig 20-årsalderen, bruger væsentlig mere strøm end et nyt. Præcis hvor meget strøm et 20 år gammelt køleskab bruger er afhængig af, hvilket energimærke det har, og hvor stor køleskabets wattforbrug er. Men allerede når køleskabet bliver ældre end 5 år vil det bruge mere strøm end et moderne køleskab.
Du kan undersøge dit gamle køleskabs strømforbrug ved at finde frem til dets energimærke og wattforbrug.
Alt i alt vil et nyere køleskab bruge betydeligt mindre strøm end et ældre køleskab. Men for at finde det præcise strømforbrug for dit køleskab, rådgiver vi dig til at se efter energimærkningen på køleskabet. På den måde kan du få en præcis idé om, hvor meget strøm dit køleskab bruger, og hvor meget du kan spare ved at opgradere det til et mere energieffektivt køleskab.
Vælg et energivenligt køleskab sådan her:
- Gå efter energimærke D eller derover
- Vælg den størrelse der passer til familiens behov
- Gå efter digital termostat og display, så du nemmere kan styre temperaturen i køleskabet
- Indstil køleskabets temperatur til 5°C
Hvor meget strøm bruger et amerikaner køleskab?
På samme måde som almindelige køleskabe vil der også være forskel på amerikaner køleskabe. Derfor afhænger forbruget af strøm af, hvilket energimærke amerikaner køleskabet har, og hvor gammelt det er.
Men som udgangspunkt har amerikaner køleskabe et større strømforbrug end et almindeligt køleskab, da de ofte er kombineret køle- og fryseskab i ét med vand- og isterningedispenser, som bruger mere energi.
Bruger et tomt køleskab mere energi end et, der er fyldt op?
Et tomt køleskab bruger faktisk mere energi end et køleskab, der er fyldt op.
Det skyldes, at et køleskab har lettere ved at holde på kulden, når der er madvarer i - de fungerer som en såkaldt termisk masse. Termisk masse betyder, at madvarerne suger kulden fra omgivelserne og holder på den, når køleskabet er lukket. På den måde kan køleskabet holde på kulden i længere tid uden at skulle bruge så meget strøm. Så hvis køleskabet er tomt, er der ikke noget til at holde på kulden.
Hvis køleskabet er tomt, vil varmen fra omgivelserne hurtigere trænge ind i køleskabet, og kompressoren vil derfor skulle arbejde hårdere for at holde på kulden. Dette betyder, at et tomt køleskab vil bruge mere strøm end et køleskab, der er fyldt op.
Derfor kan det være en god idé at fylde dit køleskab op, hvis du vil spare på strømregningen. Du kan for eksempel fylde køleskabet op med vandflasker, der fungerer som termisk masse og hjælper med at holde på kulden. På den måde kan du spare på strømregningen og samtidig sikre, at dit køleskab kører så effektivt som muligt.