En god start på dagen
Den første slurk kaffe om morgenen… mmm – den kan bare noget særligt. Den vækker dine sanser til live, og den får dig naturligt til at øge din opmærksomhed og skærpe din koncentration. Men hvad koster dit lille ekstra boost af energi egentlig i strøm? Det dykker vi ned i her, for det spørgsmål er nemlig på mange kaffedrikkeres læber. Og med god grund.
For hvor meget strøm bruger en kaffemaskine egentlig? Eller sagt på en anden måde: hvor mange kWh bruger en kaffemaskine? Det helt præcis strømforbrug varierer af forskellige faktorer som for eksempel kaffemaskinens størrelse, hvilken type det er og dens effekt. De fleste almindelige kaffemaskiner, herunder ikoniske Moccamaster-modeller, bruger typisk mellem 600 og 1200 watt pr. brygning.
Hvis vi antager, at en gennemsnitlig brygning tager omkring 10 minutter, svarer dette til et energiforbrug på omkring 0,1 til 0,2 kWh (kilowatt-timer) pr. brygning. Hvis du brygger en kande kaffe om dagen, kan dette beløbe sig til omkring 36-72 kWh om året.
Hvor meget strøm bruger en espressomaskine?
Den lille, stærke, italienske kop kaffe – er den så dyre eller billige i strøm? Espressomaskiner har en tendens til at være mere energieffektive end traditionelle kaffemaskiner. En typisk espressomaskine bruger omkring 800 til 1500 watt, men en espresso brygning tager normalt kortere tid end en standard kaffebrygning. Det betyder, at en enkelt espresso kun vil bruge omkring 0,05 til 0,1 kWh. Hvis du dagligt brygger en espresso, kan det samlede årlige energiforbrug være omkring 18-36 kWh, så den er lidt billigere end den traditionelle, americano kaffe – men så bruger du til gengæld lidt flere kaffebønner og så går det lige op alligevel.
Hvad koster det at have kaffemaskinen tændt?
Nu hvor vi har kigget lidt nærmere på, hvor meget energi både en almindelig kaffemaskine og en espressomaskine bruger, så lad os se på hvad det koster i kroner og øre.
Prisen på elektricitet varierer afhængigt af din elaftale, hvor du bor og hvem der er leverandør, men lad os bruge en gennemsnitlig pris på 2,5 kr. pr. kWh. For en almindelig kaffemaskine, der bruger 36-72 kWh om året, vil det årlige omkostningsniveau være omkring 90-180 kr.
Bruger Moccamasteren eller espressomaskinen mest strøm?
Lad os først lige slå fast – så kaffedrikkerne ikke står helt af: Ja, der er stor forskel på, om du får en kop kaffe brygget af Moccamasteren eller en kop espresso. Men når det så er sagt, så lad os kigge på energiforbruget.
De to maskiner er vidt forskellige typer kaffemaskiner, og deres strømforbrug varierer afhængigt af mærke, model og indstillinger. Men generelt set bruger espressomaskinen typisk mere strøm end Moccamasteren.
Espressomaskiner kræver normalt mere strøm, fordi de opvarmer vand til højere temeperaturer og har en pumpe, der presser vand gennem kaffebønnerne med højt tryk.
Moccamasteren er derimod en mere simpel kaffemaskine, der normalt ikke kræver så meget strøm som en espressomaskine. Den opvarmer vandet til en lavere temperatur og bruger det til at dryppe gennem kaffen.
Så generelt vil espressomaskinen bruge mere strøm en Moccamasteren fordi den har en mere kompleks bryggemetode.
Er du mere til the end kaffe?
Det er jo ikke alle, der er kaffe-elskere. Nogen er bare mere til the. Men hvad koster din elkedel så i strøm? Og er den virkelig sådan en 'bad boy', der sprænger alle dine sikringer - sådan som den har ry for.