Sammenlign elpriser

Vi beklager, for det kan være uoverskueligt og måske uinteressant at sammenligne priser på el. Der kan dog være betydelige besparelser at hente på din elregning ved at sammenligne elpriser. Vi guider dig til hvordan, og hvad der er relevant at kigge på.

Sådan sammenligner du elpriser

Hvis vi skærer ind til benet, er der særligt to ting, du skal kigge efter, når du kigger på strømpriser:

  • Pris pr. kWh
  • Abonnement

De udgør en mindre del af din samlede pris på el, men er alligevel de eneste to ting, du kan gøre noget ved. Resten af din elregning er udgifter til netselskab for transport og til staten i form af moms og afgifter.

Alle leverandører af el skal indhente betalingen fra dig som kunde til netselskab og stat, så størstedelen af din elpris vil være ens uanset hvilken elleverandør, du vælger.

Klik her, og se hvordan elprisen er sammensat

"Hvorfor skal jeg så overhovedet interessere mig for det, hvis jeg ikke kan gøre noget ved størstedelen af min elregning?", tænker du måske. 

Svaret er, at der både kan være penge og CO2 at spare ved at dykke lidt ned i din elaftale, og sammenligne din elpris.

Sammenlign elpriser på elpris.dk

Heldigvis for os alle, så udstilles elleverandørers priser på en offentlig og uafhængig prissammenligningsside. Benytter du dig af den, når du sammenligner elpriser, er du ikke i tvivl om din nuværende elleverandørs pris, eller om den er konkurrencedygtig.

Er du nysgerrig på din elpris, så kan vi kun anbefale, at du slår et smut forbi Forsyningstilsynets hjemmeside elpris.dk, så du kan få et overblik over priser og leverandører. På den måde har du også det helt rette grundlag, hvis du gerne vil sammenligne elpriser og følge dem løbende.

Stik i stikkontakt. Sammenlign elpriser, når du er ude efter de billigste elpriser.

Hvad er vigtigst for dig?

Et par tommelfingerregler om elprisen er, at

  • Et lavere abonnement har større betydning for et mindre til gennemsnitligt elforbrug
  • En lavere kWh pris har større betydning for et stort elforbrug

Vores anbefaling er derfor at være grundig og sammenligne elpriser. Så kan du finde en elaftale, der passer dit forventede elforbrug bedst.

Men hvor meget strøm bruger du - og hvad er et normalt strømforbrug? Følg linket, og bliv klogere på dit strømforbrug.

Hvad skal jeg ellers kigge efter, når jeg sammenligner elpriser?

Udover selve elprisen, skal du også være opmærksom på de vilkår en ny elleverandør tilbyder dig, når du sammenligner elpriser. Her skal du især være opmærksom på:

  • Betalingsmuligheder: Forud- eller bagudbetalt, og er det aconto eller reelt forbrug, du betaler for?
  • Binding: Er der bindingsperiode på din aftale, og hvis ja, hvor lang er den, og er der et opsigelsesgebyr i bindingsperioden?
  • Gebyrer: Hvilke gebyrer bliver lagt oveni din elaftale - er der dyre betalingsgebyrer, opsigelsesgebyr, gebyr for at skifte produkt eller andre ting, som du skal være opmærksom på?
  • Strøm fra vedvarende energikilder: For mange forbrugere er den grønne omstilling vigtig. Nogle elselskaber tilbyder elaftaler med strøm fra certificeret vedvarende energikilder - du kan bl.a. se vores certificerede elaftale ved at følge linket her.

Vær særlig opmærksom på, at nogle leverandører ser billige ud på overfladen. Skjulte gebyrer vil dog give en dårlig oplevelse hos en del kunder, når først de får deres regninger. Du skal ligeledes være opmærksom på, at du ikke er ved at blive snydt af en el-sælger.

Når du skal sammenligne vores elpriser med andre udbydere, har vi gjort det muligt at se beregningerne. Det gør vi for at være transparente, så du kan være helt klar på, hvad det er du betaler for. Se EWIIs elpriser lige her: El hos EWII.  

Er du i tvivl om, hvilken leverandør af el du skal vælge, er vores kundeservice altid klar til at hjælpe med at guide dig.

Så tøv ikke med at kontakte os, og få svar på dine spørgsmål eller hjælp til bl.a. at sammenligne elpriser og fordele i vores forskellige elaftaler.

Hvilken elaftale skal jeg vælge?

Få hjælp til at vælge den rigtige elaftale med udgangspunkt i dit energiforbrug. 

Anbefaling til din elaftale

Spar på mere end prisen

Lad os være ærlige. Det er jo ikke hver dag, at du sidder og sammenligner priser på el, samt hvorvidt du har den rigtige elaftale. Måske har du aldrig forholdt dig til det. Strøm er jo bare noget, du skal have.

Men der er forskel på el, og den tid, du bruger på at sammenligne elpriser i dag, kan være givet rigtig godt ud fremadrettet.

Når du nu alligevel er i gang med at undersøge, om du har den rette elaftale, kan du i samme omgang kontrollere, om du har mulighed for at spare penge på elforbruget.

Hvorfor vælge EWII?

Udover 150 års erfaring tilbyder vi blandt andet:

  1. Altid fair elpris

    Få overblik over elpriserne og en kvalificeret anbefaling
  2. Vi rådgiver gerne

    Er du i tvivl, står vi klar til at rådgive dig om elvalg og forbrug
  3. Skift gratis til EWII

    Du kan altid skifte leverandør af el, og hos os koster skiftet ikke noget
  4. Stabil leverandør

    Du er sikret en stabil leverandør, der også er her i fremtiden
Se vores elpriser

EWIIs elpriser

Din elpris hos EWII afhænger især af, hvilken type elaftale du vælger. Er du f.eks. til en fast eller variabel pris på dit el? Skal din elaftale være grøn?

Den generelle pris for el bliver fastsat på elbørsen Nord Pool Spot, hvor prisen afhænger af udbud og efterspørgsel. Derfor varierer elprisen, og du bør derfor overveje, om du foretrækker at kende din pris på forhånd, eller om du er villig til ikke at vide, hvordan din pris pr. kilowattime udvikler sig. 

Hos EWII tilbyder vi 4 forskellige elaftaler: 

  • Grøn Timepris - til dig, der vil gøre noget ekstra for klimaet.
  • Timepris - til dig, der bare gerne vil kende din pris time for time.
  • Prisloft - til dig, der vil have en timebaseret elpris, men samtidig ønsker et loft på elprisen hvert kvartal.
  • Fastpris - til dig, der vil vide, hvad du skal betale de næste 12 måneder.

Vi sikrer, at vores grønne elaftale er 100 % produceret fra vedvarende energikilder via indkøb af oprindelsesgarantier. Du kan udforske den grønne strøm her.

Ofte stillede spørgsmål

For at skifte elleverandør, skal du henvende dig til den elleverandør, som du ønsker at indgå en elaftale med. 

Ønsker du at skifte elselskab til EWII, kan du med fordel gøre det på vores hjemmeside. Det er hverken besværligt eller tidskrævende at skifte elleverandør. Når du har valgt dit elprodukt, er det 1-2-3, og du har strøm fra en anden udbyder i dine stikkontakter.

1. Indtast din adresse
Priserne på el varierer afhængigt af, hvor i landet du bor. Derfor er vi nødt til at kende din adresse og dit årlige forbrug, for at vise dig den korrekte pris.

2. Tast oplysninger
Indtast dine kontaktoplysninger og en eventuel anden faktureringsadresse, hvis du f.eks. bestiller el til dit sommerhus, men ønsker at modtage dine regninger på din bopælsadresse.

3. Bekræft dit køb
Se din samlede pris og bekræft dit køb. Og læn dig så tilbage, for vi sørger for alt det praktiske herfra - også opsigelsen hos din nuværende leverandør.

Vi oplever dog, at enkelte eludbydere kan finde på at opkræve dig et gebyr for ikke at personligt opsige dit abonnement. Vi anbefaler derfor, at du også selv opsiger dit abonnement hos din nuværende elleverandør. Og gerne skriftligt, så du har dokumentation for din opsigelse.

Er du ikke tryg ved at bestille el på en hjemmeside, er du naturligvis også velkommen til at kontakte kundeservice på 70 55 55 55. Så sørger vi for, at du automatisk bliver flyttet over til os.

Har du brug for råd og vejledning til valg af elaftale eller opsigelse hos nuværende udbyder, kan du læse mere om vores elaftaler eller ringe til vores kundeservice.

Priser og produkter på elmarkedet kan være uigennemskuelige. Vores er nemme at forstå.

Som kunde hos EWII får du, hvad du ser. En fair og gennemskuelig elpris, hvor alle omkostninger er inkluderet i den pris, du ser. Vi gemmer ikke noget væk i ”det med småt”. 

Foruden en stabil og ansvarlig leverandør af el med mere end 150 år på bagen, får du blandt andet:

  1. Frihed til at vælge...
    Lige præcis den elaftale der passer til dig og dit behov. Måske er du til en fast elpris, måske du hellere vil have en variabel elpris eller er du faktisk til en kombitation af disse to? Og måske vil du gerne betale lidt ekstra for, at din strøm kommer fra vedvarende energikilder. Valget er dit.

  2. Personlig og tilgængelig kundeservice
    Vi giver dig anbefalinger til at vælge det produkt, der bedst matcher dit forbrug, og har udvidet vores åbningstider.

  3. Altid fair elpriser 
    Se en oversigt over vores elpriser her. Vores elaftaler kan også findes på elpris.dk. Og du kan få el hos EWII uanset, hvor i landet du bor. 

  4. Hjælp til at skifte leverandør af el
    Du skal ikke selv gøre noget – vi klarer skiftet for dig. Du skal dog være opmærksom på, at nogle leverandører i kontrakterne kræver, at opsigelsen sker skriftligt direkte fra dig som kunde. Derfor anbefaler vi, at du sender en skriftlig opsigelse til din tidligere leverandør.

  5. Ingen binding eller skjulte gebyrer 
    Hos EWII er du ikke bundet af en elaftale i eksempelvis 6 måneder. Du kan opsige, når du vil. Når du vælger os som din elleverandør, slipper du for skjulte gebyrer. Se vores gebyroversigt.

  6. Kun forbrugsafregnet el - hver måned
    Ingen aconto opkrævning hos os på el, du ikke har brugt endnu. Og ingen regning på flere måneders forudbetalt elforbrug. Det bliver et klart nej til aconto hos os.

    Har du solceller med nettoafregning i gruppe 6, kan du læse mere om muligheden for månedsafregning her: Opgørelse af solceller

  7. 24/7/365 online service på selvbetjeningen
    Hold øje med dit forbrug døgnet rundt.

  8. God rådgiving
    Vi giver dig gode råd til at optimere dit energiforbrug blandt andet i nyhedsbreve.

  9. Erfaring der tæller
    EWII er en stabil leverandør, som har mere end 150 års erfaring med energiforsyning.

  10. Branchens bedste samlede service
    Konsulentvirksomheden Wilke målte EWII til at have forsyningsbranchens bedste samlede kundeservice i 2022. Og i 2023 modtog vores kundeservice prisen for "Årets højdespringer".

Det er nemt og hurtigt at skifte til os, som din nye leverandør af el. Du skal blot foretage en bestilling på vores hjemmeside. Så klarer vi resten. Vi sikrer, at der ikke bliver en overgangsfase mellem dit gamle og nye selskab. 

Hvad er kWh og hvad koster en kWh? Og i hvilken grad kan du selv påvirke din kWh pris?

Dit forbrug

Hvad koster en kWh el?

Hvad er en kWh, og hvad betaler jeg egentlig for?