Grønne initiativer der gavner mange lokalt
Klimaforbedrende tiltag, energirenoveringer i fællesskaber, temadage, konferencer og foredrag, undervisningsmateriale eller projekter der oser af biodiversitet. Der kan være mange måder de grønne initiativer kan udføres på.
Fælles for vores ønske om at støtte grønne initiativer er, at det skal være til gavn for alle i foreningen, i byen, lokalsamfundet, børnene i den lokale skole eller de unge på videregående uddannelser.
Forudsætninger for at søge støtte til et grønt initiativ
- Der kan max ansøges om 25.000 kr. pr. tiltag.
- Det skal være et initiativ som kommer mange til gode og som gavner klima og miljø.
- Vi støtter udelukkende i vores forsyningsområde som er: Bornholm, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen, Vejle og opland.
Vi støtter ikke
- Enkelte personer og erhvervsmål.
- Politiske partier og foreninger.
- Religiøse organisationer eller religiøse formål.
- Aktiviteter, der kan være til skade for mennesker, dyr eller miljøet.
Send os din ansøgning ved at udfylde formularen her på siden. Vi udvælger løbende de grønne initiativer, vi ønsker at støtte. Vi giver dig direkte besked, hvis din ansøgning bliver udvalgt. Samtidig offentliggør vi de initiativer, der modtager vores støtte på ewii.dk.