Home sweet home
Det, der fylder mest i vores budgetter, er, hvor vi bor. Derfor kan man forsat gøre rigtig, rigtig meget ved boliger. Der ligger et kæmpe potentiale i at isolere ordentligt.
Denne pointe har inspireret Lise Vestergaard til at skærpe fokus
på, hvad vil det sige at føle sig hjemme, og hvordan kan vi skabe et mere bæredygtigt hjem.
Lyt med i podcasten og bliv inspireret
I Podcast-serien ”Be More – Use Less” guider kunstner Lise Vestergaard dig igennem samtaler med en række klimainteresserede kendte danskere. Du bliver inviteret med til en snak om, hvad vi kan gøre for at leve mere og forbruge mindre. Kort sagt, får du konkrete råd og inspiration til din hverdag om hvordan du kan gøre en indsats for klimaet.
Du kan læse mere om Lise Vestergaard her: lisevestergaard.dk
10. afsnit: Vi har både viden og råd til at gøre noget ved det
Vi ved, at klimaforandringerne er skabt af os selv. Men det er ikke for sent, at gøre noget ved det. Hvis vi løfter i samlet flok - globalt.
Hvis vi skal nå i mål med at begrænse den globale opvarmning til under to grader, så skal vi være fælles om det på tværs af landegrænserne.
Hvis verden ikke samarbejder, så bliver vejret voldsommere. Så vi skal forstå, hvordan klimasystemet er skruet sammen. Og så kan vi begynde med at gøre noget, der hvor det er nemmest. I vores bolig.
Lyt til podcasten på Apple Podcast eller Spotify
Hvem er Jens Hesselbjerg Christensen?
Jens Hesselbjerg har en en PhD i astrofysik fra Københavns Universitet. I ca. 35 år har Jens forsket i klimaforandringer og arbejdet for FN’s klimapanel (IPCC).
Jens har bidraget og haft indflydelse på de store klimarapporter siden 1995, to gange som ledende hovedforfatter.
Efter mere end 25 år ved Danmarks Meteorologiske Institut, har Jens siden 2017 været professor i klimafysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor han fortsat forsker i klimaforandringerne og deres betydning for mennesker og natur.