Kun bæredygtige investeringer
Som energiselskab er en af vores helt store missioner at bidrage til et 100 % klimagasfrit energisystem – og derfor er grøn omstilling og grønne tiltag en naturlig del af vores hverdag, så her sætter vi alle sejl til.
Det gælder også den måde, vi investerer vores formue og forvalter vores portefølje af værdipapirer.
I EWIIs investeringsselskab har vi gjort en stor indsats for at tage et samfundsansvar – det vil vi nemlig også gerne gøre igennem vores investeringer.
Der er mange måder at definere ’bæredygtige investeringer’ på, men hos EWII har vi truffet en beslutning om, at vi alene køber børsnoterede aktier gennem såkaldte ESG-screenede fonde.
Hvad betyder ESG?
E er Environment - altså miljø
Her kigger vi på, hvordan selskaber påvirker klimaet - og særligt i forhold til forbrug af råmaterialer, vand, energi og CO2-udledning. Derudover handler det om, hvordan selskaberne håndterer affald, giftudledning og indflydelse på biodiversitet.
S er Social - altså sociale forhold
Her kigger vi på relationerne i selskaberne, der investeres i. Lever de op til fundamentale menneskerettigheder og arbejdstagerretigheder, herunder også sikkerheds- og sundhedspolitik på arbejdspladsen.
G er Governance - altså god selskabsledelse
Her handler det om selskabernes gennemsighedhed og åbenthed i direktioner, ledelser og bestyrelser. Desuden kigger vi på, hvordan selskaberne forholder sig til korruption, bestikkelse og tvivlsomme skattekonstruktioner.
Investeringer med fokus på energiinfrastruktur
Foruden beslutningen om kun at investere i børsnoterede aktier gennem ESG-screenede fonde, er der andre eksempler på, hvordan EWII har fokus på den grønne omstilling.
Eksempelvis er vi kommet med et tilsagn til en ny, dansk investeringsfond med fokus på grøn energiinfrastruktur. Fonden er rejst af Copenhagen Infrastructure Partners, som på forhånd er et velkendt navn inden for investering i grøn energiinfrastruktur.
Fondens fokus er global energiinfrastruktur og grøn omstilling i konkrete tiltag som moderne power plants og waste-to-energy produktion, hvor affald bliver omdannet til energi.
Fonden er endnu på sit tidlige stadie, men over tid vil vi kunne følge udviklingen af vores investeringer i de konkrete tiltag.
En grøn tråd...
Det er i grøn tråd med EWIIs lokale opgave i Trekantområdet om stabil, forsyningssikker infrastruktur af el, vand, varme og fibernet. For selvom du bor i Trekantområdet, så har du også globale interesser, når du rejser ud i verden og køber globalt - og her får du vished om en grøn agenda på den anden side af grænsen.
Grøn forretning i sig selv
EWII er organiseret som en selvejende institution. Derfor har vi ingen ejere, og man kan ikke købe EWII-aktier eller investere direkte i EWIIs grønne forretninger.
EWIIs datterskaber, som arbejder med energiinfrastruktur og løsninger for grøn omstilling, bliver dog ofte betragtet som ’grøn forretning’. Derfor bliver EWII tilbudt såkaldte grønne realkreditlån hos bankerne, som igen giver koncernen gunstige muligheder for at investere i den grønne omstilling.
Attraktiv partner i samarbejde eller partnerskab
Det gør samtidigt EWII til en attraktiv partner at investere sammen med eller indgå partnerskab med. På den måde kan vores samarbejdspartnere investere i den grønne omstilling sammen med EWII.
Penge til det grønne…
Men hvor kommer pengene så fra til vores grønne investeringer, tænker du måske?
Du skal se vores investeringsselskab som EWIIs egen pensionsopsparing. I princippet som din egen private pension.
Pensionsopsparingen kan vi ikke bruge til hvad som helst. Den er øremærket til et særligt formål – grøn omstilling. Det er vores ansvar, at vores ’opsparingspenge’ går til at fremme grønne initiativer globalt.
Pengene, som vi investerer, er opsparede fra koncernens kommercielle overskud og egenkapital. De lander altså ikke i lommerne på en række aktionærer.
Dine egne grønne investeringer
Hvis du også – ligesom os – vil sætte fokus på grønne investeringer, så er der flere dele, du kan tage fat i. Du kan tage fat i investeringer i din erhvervsejendom, private bolig, opvarmningskilde og sikre klimavenlige investeringer ad den vej. Du kan også lægge fokus på dine aktieinvesteringer og sikre, at dine investeringer er med til at fremme grønne virksomheder, fonde og partnerskaber. Få her tre veje til din grønne investering:
-
Kun ESG-fonde
Gå benhårdt efter investering i ESG-screenede fonde, hvis du vil have din egen private aktieportefølje. -
Forventningsafstem
Hav et særligt fokus på at fondene lever op til FNs Verdensmål. -
Stil krav
Stil krav til at din private pensionsopsparing bliver investeret i ESG-screenede fonde – spørg din pensionsrådgiver om vejledning.