Sammen med EWII og Restaurant Nögen kan du udforske simple retter til hverdagen, som sætter fokus på at undgå madspild, skære ned på kødforbruget, bruge sæsonens råvarer og dine rester. Og herudover får du gode tips til, hvordan du kan spare på energien i køkkenet.
Grønne planter og biodiversitet i din have
Biodiversitet er afgørende for vores jord, og selv små handlinger i din egen have kan gøre en forskel. Plantning af vilde blomster, krydderurter til madlavningen eller frugttræer og -buske tiltrækker forskellige insekter og fugle - som igen fremmer et rigt økosystem.
Undgå at bruge sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt, da det kan skade insekter, dyreliv og ikke mindst grundvandet. Lad dele af din have være naturlige med buske, blade og grene, da det giver levesteder til forskellige arter. Tilføj en vandkilde som et fuglebad eller en lille dam for at tiltrække vandlevende liv. Ved at værne om biodiversiteten i din have bidrager du til at opretholde en sund planet.
Små skridt, stor forskel
Udover de køkken-specifikke tips er der også generelle vaner, du kan tillære dig for at reducere dit energiforbrug i hjemmet og tænke mere klimavenligt. Husk altid at slukke lyset og elektronikken, når de ikke er i brug, og udnyt naturligt lys og ventilation, når det er muligt. Vælg energieffektive apparater med lavt strømforbrug, hvis du skal købe nyt – og ellers kan de gamle apparater fint gå an, selvom de måske er fra det sidste årti. Husk bare at slukke dem helt, når de ikke er i brug.
Ved at være bevidst om de her simple, men effektive tips, kan du ikke kun spare på energien i hjemmet, men også bidrage til at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores planet. Lad os sammen tage små skridt mod en grønnere livsstil - ét måltid ad gangen.
Få flere tips til at spare på energien
Effektiv brug af din ovn
Når du bruger ovnen, er det vigtigt at være bevidst om, hvordan du på en simpel måde minimerer energiforbruget. Forvarm ovnen i den kortest mulige tid før brug og undgå at åbne ovnlågen unødigt under madlavningen. Ved at holde lågen lukket holder du varmen inde i ovnen og reducerer energispildet. Når maden er færdig, slukker du ovnen lige efter for at undgå unødigt energiforbrug.
Hvor meget strøm bruger en ovn?
Optimer dit køleskab
Køleskabet er en af de største energislugere i hjemmet – for det er jo tændt hele tiden. Men der er måder, hvorpå du kan minimere køleskabets energiforbrug. Hold køleskabets temperatur mellem 2-5°C, så sikrer du, at maden er frisk uden at overforbruge energi. Undgå at overfylde køleskabet, da det kan forhindre luftcirkulationen og øge energiforbruget unødigt. Tjek også jævnligt om dørens tætning er intakt for at undgå energitab.
Opskrifter til en grønnere hverdag
EWII har sammen med Restaurant Nögen lavet en række klima- og energivenlige opskrifter.
Det gør vi, fordi vi begge er engagerede i at tackle nogle af de store udfordringer, verden står over for. Madspild og et højt kødforbrug fører til unødvendige CO2-udledninger, som skader klimaet. Desuden er madspild en unødvendig brug af ressourcer og jord, der kunne have været anvendt til at fremme biodiversitet - med summende insekter, syngende fugle og legesyge harer.