Mød EWIIs bestyrelse

Dyk ned i kompetencebeskrivelsen for EWIIs bestyrelse.

Jacob Bogh Nielsen
Bestyrelsesmedlem

Kreds Vejle

Personlige kompetencer

Jeg har som leder og chef i private og offentlige virksomheder i mere end 40 år, samt frivilligt bestyrelsesarbejde opnået mange personlige kompetencer. Jeg er altid ansvarlig over for mine handlinger og udtalelser. Jeg går ikke af vejen for at udtrykke min holdning i sager, hvor jeg ikke er enig, samtidig med at jeg er lyttende til andres holdninger.

Jeg har let ved at gennemskue regnskaber efter 10 år med egen virksomhed. Jeg bruger altid meget tid på at forberede mig til møder, og sætte mig ind i stoffet.

Idet jeg tager ansvar, har jeg valgt at arbejde i en politisk organisation, hvor jeg de sidste 15 år har været formand i en vælgerforening, kredsbestyrelse eller kommuneforening.

Jeg har som spejder i mange år også været leder for børn og unge. Jeg er pt. i ledelsen af en spejderlejr i 2026 med 35.000 spejdere og 50.000 besøgende.

Bestyrelsesrelevant erfaring

Jeg har erfaring fra både frivilligt, som professionelt bestyrelsesarbejde, samt jeg er uddannet i bestyrelsesarbejde.

Jeg har siddet i følgende bestyrelser:

  • Wintell 2010 - 2012
  • LMH, Lerche Henriksen og Møller A/S 2016 - 2023
  • Charles Petersen 2023 - 2023

I frivillige bestyrelser har jeg siden 2010 bestridt en formandspost i partiet Venstre i Vejle Kommune.
Jeg har siden 2021 været formand for Bredballe Spejdercenter.
Jeg har siden 2024 siddet i ledelsen for Spejdernes lejr 2026.

Jeg arbejder for tiden som konsulent for virksomheden Leif F. Jensen, hvor jeg har til opgave at optimere driften og samarbejdet afdelingerne imellem.

Jeg har købt og solgt flere virksomheder, sammenlagt dem og trimmet dem før salg.
Jeg deltog i 2024 i bestyrelsesuddannelsen, Board Company i Århus.

Anciennitet og poster i EWII

2019: Indtrådt som medlem i EWIIs repræsentantskab
2019: Indtrådt som medlem i EWIIs koncernbestyrelse

Varetager pt. følgende øvrige poster i EWII:

  • Bestyrelsesmedlem i TREFOR El-net A/S
  • Bestyrelsesmedlem i TREFOR Vand A/S