Betingelser for konkurrence
Konkurrencen udbydes af EWII A/S, Kokbjerg 30, 6000 Kolding, tlf. 70 55 55 55. Alle personer over 18 år kan deltage i konkurrencen én gang.
Du er med i lodtrækningen, når du har gennemført quizzen og tilmeldt dig nyhedsbrevet fra EWII på denne side ved at klikke på knappen "Deltag". Ansatte hos EWII A/S samt medlemmer af disses husstande må ikke deltage i konkurrencen. EWII A/S påtager sig intet ansvar ved trykfejl eller andre fejl i forbindelse med konkurrencen.
Konkurrencen løber fra 4. marts 2025 til og med 6. april 2025.
Præmien er et (1) års betalt forbrug af strøm fra EWII på max. 8.000 kWh eller svarende til op til max. 12.000 kr. Præmien dækker for forbrug af strøm og abonnement til EWII inklusiv moms - eksklusiv transport, netabonnement (herunder TSO abonnement) og afgifter.
Præmien kan ikke kombineres med andre kampagner eller rabatter fra EWII. Præmien gælder for strømforbruget på den adresse, som elaftalen fra EWII er tilknyttet.
Præmien har en værdi op til 12.000 kr.
Der udtrækkes i alt en (1) vinder den 7. april 2025 ved simpel lodtrækning blandt alle deltagere, og vi giver vinderen direkte besked pr. mail. Vinderen vil i mailen blive bedt om at sende telefonnummer til EWII og vil herefter blive ringet op af en EWII-medarbejder for at informere nærmere omkring afvikling af præmien.
Konkurrencen er købsbetinget. For at gøre brug af præmien kræver det, at man allerede har en elaftale hos EWII, eller at man opretter en elaftale hos EWII inden for den gældende tidsfrist.
Er vinderen ikke elkunde hos EWII, skal vinderen bestille en elaftale hos EWII senest løbende måned plus en måned fra vinderen er udtrukket og blevet kontaktet af EWII. Hvis vinderen ikke har bestilt en elaftale hos EWII inden tidsfristen, eller ikke har mulighed for at bestille en elaftale inden tidsfristen, forbeholder vi os retten til at udtrække en ny vinder. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.
Kunden modtager på normalvis en elregning hver måned i de gældende 12 måneder, eller så længe elforbruget holder sig inden for de gældende vilkår.
På regningen vil elforbruget inklusiv moms være fratrukket som rabat. De gældende omkostninger for transport, netabonnement og afgifter vil fremgå på regningen og skal betales på normal vis.
Hvis det gældende maksimale elforbrug opnås før, de 12 måneder er gået, vil den gældende præmierabat ligeledes slutte før.
EWII A/S forbeholder sig retten til, uden varsel og særskilt annoncering, at ændre disse konkurrencebetingelser, såfremt dette af juridiske eller andre grunde bliver nødvendigt. Alle klager, der refererer til gennemførelsen af konkurrencen, skal fremsendes skriftligt til EWII A/S eller via ewii@ewii.dk. Dette skal foregå inden 14 dage efter den dag, hvor vinderen er trukket. Klager, der bliver modtaget via telefon eller bliver modtaget for sent, godtages ikke.