Proceskonsulent til EWIIs energiforretning
Opslået 05-02-2025
Opslået 05-02-2025
Som proceskonsulent hos EWII bliver du en del af afdelingen for Produkter og Processer, og skal være med til at forbedre vores kundeoplevelse og salg i energiforretningen. Du bliver ansvarlig for at analysere, forbedre og implementere processer, der bidrager til at sikre vores vækst og effektivitet.
Afdelingen arbejder hele tiden på at optimere vores processer og tilgang til kunder og markeder. Vi har høje ambitioner og ønsker at vækste – denne proces vil du blive en central og vigtig del af.
Sæt et grønt fodspor sammen med os
Dine primære arbejdsopgaver - procesoptimering og dokumentation
Du vil selvstændigt skulle kortlægge og implementere forbedringer i vores processer og systemer. Du vil være en nøgleperson i arbejdet med at optimere kundeoplevelsen og sikre succesfuld implementering af nye processer og koncepter. Du vil desuden være ansvarlig for udarbejdelse af kravspecifikationer, dialog med interessenter, udarbejdelse af dokumentation og gennemførsel af tests.
Som person arbejder du målrettet og ved, hvad der kræves for at lykkedes i både implementering og drift. I forbindelse med dine opgaver vil du få en stor berøringsflade internt hos EWII – det er derfor vigtigt, at du evner at skabe gode relationer. Samtidig sikrer du, at dine opgaver kommer i mål via den rette kombination af drive og diplomati.
Du bliver primær kontakt og bindeled, og skal sikre, at alle relevante interessenter er velinformerede, når vi igangsætter en ny proces.
Hvem er vi?
Du bliver en del af en dynamisk afdeling, som er kendetegnet ved en uformel omgangstone og et team af gode kollegaer. Stillingen er på fuld tid og beliggende i Kolding.
Du vil i stillingen referere til afdelingsleder for Produkter og Processer, og vil i det daglige have en stor samarbejdsflade på tværs i forretningen med daglig kontakt til blandt andet Kundeservice, Afregning og Marketing.
Det tilbyder vi
Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum - du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her.
God til at se tingene fra kundens side
Vi søger en ambitiøs og kvalificeret kandidat med et kommercielt mindset, der kan hjælpe os med at opbygge og drive vores forretning fremad. Hvis du har erfaring med kortlægning og optimering af processer inden for abonnementsløsninger eller energibranchen, vil det være en fordel.
Din tilgang til opgaverne er analytisk og holistisk, og du har evnen til at forstå og arbejde med end-to-end processer. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt samtidig med, at du er initiativrig og sikrer fremdrift.
Det er vigtigt, at du i en til tider hektisk hverdag, kan bevare overblikket og prioritere opgaverne på en effektiv måde. Du vil selvfølgelig få tæt sparring med dine kollegaer og din leder.
Din tilgang til opgaverne skal være kunde- og forretningsdrevet, og du skal have en god dialog med alle interessenter for at løse og forstå opgaven bedst muligt. Med din gode forretningsforståelse og din lyst til at være med til at udvikle vores kommercielle forretning, vil du have en spændende og udfordrende rolle hos os.
Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores ca. 700 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn.
Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.
I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller flytter danskerne over på fiber. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje.
Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.
Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Ødum Suhr på telefon 6074 9789. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på LinkedIn, Facebook og Instagram.
Stillingen besættes når vi har fundet den rette kandidat. Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem.
EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.
Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.
Vores strategi Forretning med holdning rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.