Nyoprettet rolle som Finance Business Partner til Reguleret Infrastruktur og Forsyning
Opslået 22-01-2025
Opslået 22-01-2025
Kom helt ind i maskinrummet på vores regulerede infrastruktur og forsyning
Som Finance Business Partner i vores Infrastruktur område, kommer du til at arbejde tæt sammen med ledelsen i vores forsyninger og projektorganisation. Området udgør en væsentlig del af vores samlede koncern og dækker over el, vand og varme samt projektstyring for endnu flere områder. Du vil dække vores infrastruktur koncern sammen med to kollegaer og du får selvstændigt ansvar for store og komplekse områder, hvor du skal sikre transparens og indsigt for interessenterne. Dit hovedfokus bliver vores regulerede forsyningsselskaber, hvor du selvstændigt får ansvaret for at drive økonomi og regulering for et af vores forsyningsområder, samtidig med at du indgår i den samlede gruppe med ansvar for økonomi og regulering. I tillæg hertil vil du indgå i samarbejdet omkring Infrastruktur- og projektorganisationen, hvor alle medarbejdere i forsyningsselskaberne er ansat, og som understøtter alle vores forsyningsområder.
Som en del af økonomistyring i EWII Koncernen, skal du evne at skabe sammenhæng og transparens imellem økonomi og regulering på tværs af hele området. Bl.a. gennem økonomiske analyser, identifikation og opfølgning på relevante nøgletal, letforståelig formidling til interessenterne og samarbejde med vores dygtige reguleringsspecialister. Du kommer til at arbejde tæt sammen med de forskellige ledelseslag i området og det forudsætter at du kan opbygge et tillidsfuldt samarbejde med dem, så de hele tiden er på toppen af deres ressourceforbrug og økonomi.
Bliv del af en kompleks og spændende koncern
Hos EWII bliver du en del af en stor koncern med både infrastruktur virksomhed og kommerciel forretning, så du får rig mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt. Vores omsætning er på mere end 3 mia. DKK, og koncernen består af en bred vifte af selskaber, og der kommer løbende nye områder til.
Som Finance Business Partner, bliver du en del af EWIIs økonomiafdeling på ca. 35 medarbejdere fordelt på fire teams: Regnskab, Bogholderi, Økonomistyring og Systemer og Processer. Vi har en uformel omgangstone, og et højt fagligt niveau inden for alle områder af økonomi og regulering.
Med reference til afdelingslederen for Økonomistyring, bringer du teamet op på 11 engagerede og dygtige kollegaer. Du arbejder selvstændigt med dit område, men indgår samtidigt i den fælles udvikling af teamet og afdelingen. Vores afdeling er i gang med en spændende udviklingsrejse og vi forbedrer os hver dag. Der er stor medindflydelse i hverdagen og lige præcis din holdning er væsentlig i fællesskabet. Denne rolle som Finance Business Partner er nyoprettet og du får dermed stor medindflydelse på at udvikle rollen, så den lander helt rigtigt i vores team.
”Som Finance Business Partner for Infrastruktur-området, får du selvstændigt ansvar for flere selskaber og samtidig mulighed for tæt sparring med dine kollegaer på området. Alle områderne i vores forsyninger er i hastig vækst og der er behov for tæt og nærværende sparring med ledelsen på området” – Morten Streit Pilegaard, Afdelingsleder i Økonomistyring.
Nysgerrighed og drive
Du er fyldt med nysgerrighed for sammen med forretningen at løse udfordringerne. Dit drive gør, at dine omgivelser mærker, at du tager ansvar og aktivt læner dig ind i udfordringerne.
- Det falder dig desuden naturligt at opbygge relationer i dit samarbejde med forretningen.
- Du har flere års erfaring i en forretningsorienteret økonomi-rolle, hvor du evt. har været Finance Business Partner eller lignende.
- Du har formentlig en økonomisk baggrund, og har det fundamentale på plads inden for både økonomistyring og regnskab, men er fortsat ivrig efter at lære mere.
- Erfaring med intercompany handel, forståelse for jura og regulering af forsyningsområdet og transfer pricing er en fordel, men ikke et krav.
Det tilbyder vi
Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum - du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her.
Hør hvordan hverdagen er hos os
Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores 700 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn.
Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi vender hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.
I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller flytter danskerne over på fiber. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje.
Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.
Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Morten Streit Pilegaard, på telefon 2194 0587. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med på LinkedIn, Facebook og Instagram.
Stillingen besættes hurtigst muligt og du kan søge den, så længe den er online på ewii.dk.
EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.
Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.
Vores strategi Forretning med holdning rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.