Application Architect til Microsoft Dynamics 365
Opslået 27-02-2025
Opslået 27-02-2025
Vil du være med til at løse komplekse udfordringer?
Hos os går nysgerrighed og fællesskab hånd i hånd – for de store udfordringer løser vi sammen. Sammen med dine 15 kolleger i afdelingen Forretningssupport bliver du bindeled mellem forretningsbehov og systemfunktionalitet.
Som Application Architect kommer du til at designe, udvikle og implementere løsninger i Customer Engagement/CRM, Field Service og fremtidige applikationer på Dynamics 365-platformen. Din vigtigste opgave bliver at sikre det rette design – både for nye løsninger og tilpasninger af eksisterende systemer. Alt dette sker selvfølgelig i tæt samarbejde med udviklere og product owners fra både dit eget og andre interne teams.
Kan du se dig selv hos os?
Foretrækker du også no-code eller low-code, og vil du være med til at udvikle (næsten) udelukkende med Power Fx? Er du lige så begejstret for Power Automate, som vi er? Så bør du læse videre!
Vores platform er omfattende og dækker alt fra tilbuds- og ordrehåndtering af vores produkter til oprettelse, planlægning og udførelse af opgaver i vores infrastruktur – i hele Trekantområdet og på Bornholm. Vi lover dig masser af læring og spændende udviklingsopgaver i de kommende år. Vi arbejder efter SCRUM-metoden, og måske har du allerede erfaring med den. Hvis ikke, sørger vi for, at du får den nødvendige oplæring.
Som vores nye Application Architect kommer du bl.a. til at arbejde med:
Sikring af, at de valgte løsninger understøtter forretningens arbejdsprocesser og databehov
Design og udvikling af løsninger i Dynamics 365, der passer ind i vores eksisterende arkitektur – bl.a. med brug af Power Platformen, herunder Power Automate
Implementering af leverancer i forretningen via planlagte sprints
Deployment af løsningerne ved hjælp af Azure Pipelines
Refining af user stories og design af løsninger til implementering
Optimering og effektivisering af arbejdsmetoder og platformen
Fremme af en stærk design- og arkitekturdisciplin – også i en kultur, hvor hastighed nogle gange udfordrer strukturerede løsninger
Et stærkt og trygt fællesskab venter på dig
Ud over masser af spændende arbejdsopgaver kan vi garantere, at du også vinder i kollega-lotteriet. Sådan vil vi selv beskrive vores afdeling:
15 skarpe kolleger, der har det sjovt sammen – også når vi har travlt
Et skønt kontorfællesskab med gode kolleger, der går efter kaffen sammen og spiser en sund fællesfrokost i kantinen
En leder, der hjælper dig med at udvikle dig i den karriereretning, du ønsker
Mulighed for at deltage i en masse sociale arrangementer med både IT-afdelingen og resten af koncernen – Forretningssupport er altid stærkt repræsenteret.
Hvis du kan se dig selv i rollen som Application Architect i Forretningssupport og samtidig kan sætte flueben ved de fleste af nedenstående forudsætninger, så håber vi at høre fra dig:
Erfaring indenfor Microsoft Dynamics 365 og Power platformen
Design og levering af komplekse løsninger, gerne i D365
Integrationer til og fra D365 (REST, SOAP, m.m.)
Udvikling i C# og Javascript
Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores ca. 700 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn.
Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.
I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller flytter danskerne over på fiber. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje.
Det tilbyder vi
Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum - du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her.
Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.
Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Martin Engmark på tlf. 4188 2362. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med på LinkedIn, Facebook og Instagram.
Stillingen besættes hurtigst muligt, og du kan søge den, så længe den er online på ewii.dk.
EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.
Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.
Vores strategi Forretning med holdning rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.