Manipulation og uærlighed er problemet
Bragt i Fredericia-avisen 1. februar 2019
El-nettet skal nationaliseres. Det argumenterer Jette Miller, adm. direktør i de Fri Energiselskaber for i Fredericiaavisen.dk den 31. januar 2019. Millers argumentation har grund i, at gas er nationaliseret, at netselskaberne i Ørsted, SEAS-NVE, Eniig og SE koncernerne er tømt for medarbejdere og opgaver, samt eksempler på at koncernerne har handlet med sig selv og derved tømt kassen fra el-nettet.
Det er uomtvisteligt, at der skal være orden i penalhuset, og der er megen adfærd i energibranchen,der berettiget kan kritiseres. Deri er jeg enig med Jetter Miller. Men konklusionen – at det skalmedføre en nationalisering af el-nettet – er forkert.
Lige nu er fokus på el-nettet på grund af det forliste salg af Radius (Ørsted), men andre dele af elbranchen trænger nok så meget til fokus. Senest har en række af EWIIs kunder oplevet at modtagetelefonopkald fra en af vores konkurrenter, der fortæller, at de har overtaget administrationen fra vores datterkoncern TREFOR, og at kunderne nu skal skifte til dem. Det er ikke bare uærlig adfærd.Det er i klassen af bedrag og svig. En anden af vores konkurrenter uddeler gavekort, men sender så en regning til kunderne for gavekortet, når skiftet af el-leverandør er gennemført. Det er manipulation ogi strid med god markedsføringsskik (om end det ikke står til mig at bedømme den slags). Disse er blot to af rigtigt mange eksempler på noget, der fremkalder mistillid til el-branchen.
Skal konklusionen da være, at el-handlen også skal nationaliseres? Selvfølgelig ikke. Det er ikke ejerskabet, men reguleringen af ejerskabet og de ansvarlige ledelsers handlinger, der betyder noget. Det er vores hæderlighed og evne til at møde de afvigende tilfælde, der kan gøre forskellen. Nationalisering løser ikke noget. Det flytter kun et problem. Jeg, Jette Miller, De Fri Elhandlere og Dansk Energi må stå sammen om retskaffenhed og hæderlighed i en branche, der er udfordret.
Andre indlæg fra direktørens klumme