Lars Aagaard, jeg har brug for dig!

Bragt i Avisen Danmark den 21. september 2024

Af: Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen

I december 2018 gik jeg gennem jernbanetunellen i Aalborg. Den gåtur blev starten til noget, der nu er endt som et beslutningsforslag i Folketinget, der skal beskytte forbrugerne mod uhæderlige elsælgere.

I jernbanetunellen mødte jeg en mand, der ville sælge el. Med 11 måneder i branchen var jeg blevet rustet med tilstrækkelig begrebsforståelse til at indse, hvor manipulerende sælgeren var, og hvor umuligt det ville være for et menneske med andre interesser end eltariffer og -afgifter at gennemskue sælgeren.

Jeg skrev en sur mail til en direktørkollega i branchen. Jeg troede, det var hans selskab, der stod der og manipulerede folk. Det troede jeg, fordi sælgeren udgav sig for at komme fra et selskab med samme navn som konkurrentens datterselskab. Det var ikke tilfældet, og blev i stedet den første konstatering af noget, der sidenhen viste sige at være et mønster: Svindelselskaber, der misbrugte – og misbruger – andres navne. Hos EWII har vi gennem årene mange gange oplevet, at nogle udgav sig for at være os.

I starten af 2019 fik vi den idé, at der kunne være tale om systematisk snyd. Derfor engagerede vi vores kundeservice, vores jurister og vores repræsentantskabsmedlemmer i at opsamle historier om, hvad der foregik. Systematisk blev observationerne registreret. Vi traf beslutning om selv at ophøre med enhver form for telefonsalg eller gadesalg. Det betød, at hver gang vi hørte om et opkald, hvor nogen havde sagt til kunden, at det var fra EWII, så vidste vi, at der ikke var tale om en misforståelse. Så var det hver gang svindel.

Systematikken viste sig forbløffende hurtigt. Der var ikke tale om uheldige fejl begået af udygtige sælgere. Der var tale om manipulation og løgne. Systematikken viste også, at der ikke var tale om ét svindelselskab, men flere. Vi talte højt til medierne om sagerne. Skrev indlæg på Facebook og LinkedIn. Holdt foredrag i boligforeninger. Og så dukkede der en muldvarp op. Muldvarpen ledte os på sporet af bagmændene og forklaringen på, at tilsyneladende uafhængige selskaber svindlede med samme eller relativt ens metoder. Vi modtog lydfiler fra kunder, hvor vi kunne høre, at den samme person ringede fra flere selskaber.

Vi nøjedes ikke med at registrere sagerne. Vi etablerede også en systematisk vejledning i at lade kunderne melde sagerne til Forbrugerombudsmanden og gav egne orienteringer til Forbrugerombudsmanden.

Vi skrev, råbte højt, fandt journalister som ville fortælle historien. Det skete blandt andet i Jydske Vestkysten, i Fredericia Dagblad, i Jyllands-Posten, i Operation X og i Kontant. Langt flere aviser har bragt historier om kunder i andre selskaber, der er blevet snydt.

Først og fremmest blev vi ved. Tog fat i politikere, brancheorganisation, m.fl. steder. Men ingen tog det rigtigt alvorligt. Det var jo småkriminalitet.

Og så pludselig var der hul igennem. Mona Juul fra Konservative lyttede til problemstillingen. Forstod at småkriminalitet i store mængder er stor kriminalitet. Forsyningstilsynet leverede  den bold, som gjorde, at der kunne sparkes i mål. 4 sager om manglende tilbagebetalinger af acontoopkrævninger. Den ene – sagen mod Modstrøm – som handlede om tilbageholdelse af mere end 130 MDKK, skabte grundlaget for det nok skarpeste brev, jeg nogensinde har skrevet til nogen politiker. Det var Lars Aagaard og Peter Hummelgaard, der modtog det. Brevet afdækkede, at man fra Christiansborgs side har indrettet el-verdenen således, at man kan begå underslæb og bedrageri uden risiko for straf.

Nu arbejdes der på udformningen af et lovforslag, så el-svindlere kan blive straffet. Mens det sker, har vi fået de første indikationer på, at elhandel også bruges til hvidvask. Det er ikke særligt svært. Vi var bannerførere i kampen mod aconto som lån til energiselskaber. Men aconto opkrævninger er ikke forbudt. De er en oplagt mulighed for at deponere penge, der skal hvidvaskes. Det kan ske både i privatkunde- og erhvervskundeforhold. Ingen savner de penge, der er indbetalt, og ingen strafforfølger nogen for at tilbageholde kundernes penge i elhandel. Den eneste risiko er, at man får et påbud fra Forsyningstilsynet om at betale pengene retur til kunderne – og dermed får en legitim grund til at hævde en modtager som den “oprindelige” indbetaler – for 5 eller 10 år siden. “Vi havde bare glemt det”, lød det i en af sagerne. Det belønner samfundet.

Hos EWII ønsker vi, at svindel på elområdet straffes på lige fod med alle andre områder. Det er mærkeligt at skulle foreslå, og det burde være simpelt at imødekomme. Vi ønsker klare sanktioner mod elselskaber, der systematisk forbryder sig mod kunderne. Vi laver alle fejl, og det skal der være plads til. Systematisk misbrug, vildledning, svindel, bedrageri eller underslæb skal føre til, at man må forlade markedet. Og så ønsker vi, at myndighederne griber ind over for netværksforbundne svindlere. Det er der desværre nok kun ét middel mod: at gøre det sværere at oprette et elhandelsselskab.

Lars Aagaard, vi har brug for dig!