Overskudsvarme kan genbruges

Overskudsvarme fra industri og produktion kan genbruges til fjernvarme - og er grøn varme ud til fjernvarmeforbrugerne.
Går den op i røg og ud i det blå – eller skal du tjene penge på den og samtidig være med til at erstatte den fossile varmeproduktion med overskudsvarme?

Brug varmen igen

Industrivirksomheder kan genere en masse overskudsvarme fra produktionen. Men hvad skal der ske med den - går den op i røg og ud i det blå?

Overskudsvarmen kan udnyttes på 2 måder: Den kan bruges internt eller sælges eksternt.

Ved at udnytte jeres overskudsvarme internt kan du genbruge allerede brugt energi fra processer til f.eks. rumvarme, brugsvand eller procesvand.

Det er også en mulighed at tjene penge på varmen. Overskudsvarme fra industrivirksomheder kan fjernvarmeselskaberne nemlig genbruge til fjernvarme.

Ved en høj temperatur anvendes varmen direkte via en varmeveksler i det nærmeste fjernvarmesystem. Og er temperaturen lavere, skal varmen igennem en varmepumpe, som hæver temperaturen til det ønskede niveau. Begge dele er lige brugbart.

Læs mere om, hvordan I kan udnytte overskudsvarmen på Energistyrelsens hjemmeside Sparenergi.dk

Skab indtjening ud af varm luft

Mulighederne for at skabe en indtjening på at sælge virksomhedens overskudsvarme er gode, og potentialet for en god forretning er til stede.

Varmeteknologien er moden til, at overskudsvarmen kan genbruges til ny varme.

Kanaliseres overskudsvarmen i stedet for ud i fjernvarmerørene fremfor ud i det blå, betyder det, at du får indtægter fra salg af den energi du har produceret og fjernvarmeselskaberne kan levere mere grøn varme ud til forbrugerne – med hjælp fra din virksomhed.

Det får du ud af at genanvende overskudsvarme

Det er altid en god idé at genanvende, hvad der kan genanvendes. Overskudsvarme kan være en gevinst for din virksomhed på flere måder.

  1. Engagement

    Din virksomhed engagerer sig samfundsøkonomisk
  2. Et grønt bidrag

    Bidrager til den grønne omstilling
  3. Ansvarlighed

    Tager ansvar for at overskudsvarmen ikke udledes i atmosfæren
  4. Ekstra indtjening

    Ekstra indtjening fra salg af overskudsvarme

Værd at vide

Ændrede afgifter og tilskud gør det endnu mere attraktivt at udnytte overskudsvarme. Siden 1. januar 2022 har det været afgiftsfrit at sælge fossilbaseret overskudsvarme eksternt til fjernvarmeselskaber. 

Læs mere om overskudsvarme uden afgift

Lovgivning

Ekstern overskudsvarme fritaget for afgift

Salg af fossil overskudsvarme til fjernvarmeselskaber er fritaget for afgift.