Huskeliste ved flytning til erhverv

Der er mange praktiske ting at holde styr på, når virksomheder skal flytte til en ny adresse. Det kan være svært at bevare overblikket. Derfor har vi lavet en huskeliste til dig, som du kan benytte ved adresseændring.

Vi har samlet 9 punkter, som er vigtige for virksomheder at huske i forbindelse med flytning til ny adresse. Huskelisten hjælper dig forhåbentlig med at bevare overblikket og gøre hele flytteprocessen lidt nemmere for dig.

#1 Bestil flytteservice

Virksomheder har typisk rigtig meget inventar, møbler, kontorartikler, lamper og billeder mm. Sørg for at få hyret et flyttefirma til at hjælpe med at pakke ned og flytte det hele. Så er alting også pakket forsvarligt ned og der står på flyttekasserne, hvad de indeholder. Det gør det også nemmere at pakke ud igen.

#2 Aflevering af nuværende lokation

Hvis I bor til leje, er det en god idé at tjekke lejekontrakten, for at afklare, hvordan jeres nuværende lejemål skal afleveres. Kræver det evt. maling eller rengøring? Hvis I ikke bor til leje, er det god stil at aflevere lokalerne i samme stand, som I gerne selv ville overtage dem f.eks. rengjorte. Husk også at fjerne al skiltning og virksomhedens navn på postkassen.

Huskeliste ved flytning til erhverv

#3 Klargøring af ny lokation

Afhængig af de nye lokalers stand, kan det tidligt i forløbet være nødvendigt at forholde sig til, om der skal styr på:

  • Renovering
  • Indretning
  • Maling
  • Rengøring
  • Nyt inventar
  • Indeklima

Husk også at bestille nye skilte til facade og postkasse, så kunder, leverandører og samarbejdspartnere kan finde jer – og ikke mindst også PostNord.

#4 Opdater virksomhedens adresse i CVR-registret

Du skal ændre virksomhedens adresse på Virk.dk. Når du har meldt flytning af virksomheden til CVR-registret, bliver der automatisk sendt besked til offentlige kontorer og PostNord. PostNord sørger for at videresende jeres post til den nye adresse i 6 måneder, hvis nogen sender noget til jeres tidligere adresse.

#5 Steder du selv skal give besked om ny adresse

Mange steder får ikke automatisk besked, når virksomhedens adresse opdateres på Virk.dk. Dem skal du selv kontakte og måske lave nye aftaler med. Det gælder for eksempel:

  • Forsyningsselskab (el, vand, varme). Læs om, hvordan du melder flytning til os
  • Forsikringsselskab
  • Teleselskab
  • Internetudbyder
  • Alarm/vagtordning
  • Rengøringsselskab
  • Kontorartikler og -maskiner
  • Planteservice
  • Catering/kaffe
  • Abonnementer (aviser/magasiner)
  • Bank

#6 Aflæs forbrug og tilmeld ny adresse

Elmåleren bliver automatisk aflæst af dit netselskab. Derfor er det ikke nødvendigt selv at aflæse den. Du skal dog huske at aflæse og indberette vand og varme for den adresse, du flytter fra. Hvis du ikke gør det, kan virksomheden komme til at betale for noget, I ikke bruger. Husk også at tilmelde virksomheden på den nye adresse, så det hele er klar, når I flytter ind.

#7 Undersøg nuværende forsikring og evt. juster til

Når virksomheden flytter, kan det have betydning for virksomhedens police og forsikringspræmie. Du skal derfor sørge for at kontakte forsikringsselskabet, så virksomheden får den rigtige forsikring.

#8 Opdater adressen online og på tryksager

Efter flytning er det af hensyn til nuværende og potentielle kunder og samarbejdspartnere, en rigtig god idé at få opdateret adressen hurtigst muligt på:

  • Hjemmeside
  • Google
  • Sociale medier f.eks. Facebook og LinkedIn
  • Visitkort
  • Brochurer, manualer mm.
  • Brevpapir og kuverter

#9 Informer kunder, leverandører og samarbejdspartnere

Sørg for at informere grundigt om adresseændringen til kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Det kan f.eks. være i et nyhedsbrev, på sociale medier, i en direkte mail eller pr. brev eller telefon. I kan også invitere dem til åbent hus, og fejre indflytningen sammen med jeres medarbejdere.

God fornøjelse med flytningen.

Viden om el

Det nordiske elmarked fra 2023 til 2025

Forventningen til, hvordan elpriserne udvikler sig i fremtiden, er afgørende for elmarkedet og investeringer i energisektoren. Vi har samlet et overblik over de elementer, som kommer til at påvirke elmarkedet i Norden fra 2023 og frem til 2025.