Generel eldeklaration
En generel eldeklaration er en gennemsnitsberegning i et samlet EU-regnskab, hvor anvendte brændselstyper og årets emission er sat i forhold til den samlede levering af el til forsyningsselskaberne i regionen. Det er en regnskabsteknisk opgørelse, der viser markedet af grønne certifikater og sammensætningen af den strøm, der ikke sælges som grønne certifikater. Deklarationen ikke siger noget om den strøm din virksomhed bruger.
Individuel eldeklaration
En individuel eldeklaration viser hvilke energikilder, der er medregnet til din virksomheds elkøb samt de tilknyttede miljøpåvirkninger sammenlignet med den generelle eldeklaration. Den er relevant i de tilfælde, hvor der sælges strøm efter en aftale om levering af elektricitet, der har en brændselssammensætning og miljøpåvirkning, som adskiller sig fra almindelige leveringer af elektricitet i det sammenhængende elforsyningssystem. Deklarationen ikke siger noget om den strøm din virksomhed bruger.
Miljødeklaration
En miljødeklaration er en beregning og dermed et estimat over, hvor strømmen i Danmark fysisk kommer fra. Den viser, hvordan en dansk kWh er produceret, og hvor strømmen kommer fra set som et gennemsnit over et helt år. Beregningerne er lavet ud fra al indenlandsk produktion og forbrug samt den import og eksport, der time for time sker henover året. Deklarationen oplyser om sammensætningen af brændsler og tilhørende påvirkninger af miljøet ved forbrug af én kWh el i det forgangne kalenderår.
Deklarationen beregnes ud fra hvad der faktisk produceres, eksporteres og importeres. Derfor kan det betegnes som deklarationen for fysisk leveret el.
Med deklarationen får du også et indblik i, hvor langt vi er med den grønne omstilling.