Grøn omstilling i erhvervslivet
Det er alt afgørende for den grønne omstilling, at vi bruger mindre energi og færre fossile brændstoffer. Her må vi alle bidrage - også virksomheder.
Vi skal alle tage stilling og bidrage
En af vores tids allervigtigste fælles opgaver er omstillingen til vedvarende og grøn energi. Det er nødvendigt for at sikre et bæredygtigt samfund med en stabil energiforsyning med høj grad af selvforsyning af grøn energi.
Hvis vi som land vil ændre udviklingen mod øget grøn energi, har vi tre måder, hvorpå vi kan forandre energiforbruget.
Vi kan ændre forbruget ved at:
- Spare på energien ved ændret adfærd og regler
- Udnytte energien mere effektivt ved nye teknologier
- Anvende vedvarende energikilder som f.eks. sol, vind og biogas i stedet for fossile brændstoffer som kul, olie og gas
Hvordan lykkedes vi med grøn omstilling?
Grøn omstilling kræver politisk handling, blandt andet ved at sikre bæredygtig og CO2-neutral grøn energi, der ikke belaster klimaet.
Når det kommer til grøn omstilling, er mange danske virksomheder ikke helt så meget med på den grønne bølge, som de gerne vil være.
Det kan skyldes at mange virksomheder ikke ved, hvor de skal starte, og de kender heller ikke omfanget af de økonomiske fordele, de kan opnå gennem optimering af deres energiforbrug.
Mange steder er energiregninger nogle, der godkendes og betales pr. automatik. Alt for få ved, at de kan spare mange tusinde kroner og kilowatt-timer ved at få overblik over virksomhedens fulde energiforbrug – det er både grøn fornuft og giver en sund økonomi.
Hvorfor er grøn omstilling vigtigt for klimaet?
At brænde fossile brændstoffer af har fatale konsekvenser for klimaet, blandt andet fordi der udledes en masse CO2, som forstærker drivhuseffekten. Med en forstærket drivhuseffekt, har solens stråler sværere ved at trænge gennem ozonlaget og ud i rummet igen, hvor strålerne kom fra. Strålerne fanges dermed mellem atmosfæren og Jorden, hvilket gør, at temperaturen stiger på Jorden. Denne stigning i temperaturen er blandt andet skyld i, at klimaet forandrer sig.
I dag er koncentrationen af CO2 i Jordens atmosfære 30 procent større, end før den industrielle revolution, og det er ikke kun CO2, som fossile brændstoffer danner ved afbrænding. Giftige stoffer såsom svovl og arsen udledes også ved afbrænding af fossile brændstoffer.
Viden om el
Grøn strøm gør en forskel
Få mere viden om grøn strøm og oprindelsesgarantier til erhverv . Med strøm fra vedvarende energikilder støtter din virksomhed den grønne omstilling.
Nyttig viden
CO2 er den kemiske betegnelse for kuldioxid - også kaldet carbondioxid. Den kemiske betegnelse CO2 angiver, at kuldioxid består af ét kulstofatom og to oxygenatomer.
CO2 er en gasart, som hverken kan ses eller lugtes. Den findes helt naturligt i atmosfæren, men er også menneskeskabt. Den naturlige gas udledes blandt andet, når vi mennesker ånder ud og når organisk materiale nedbrydes. Den menneskeskabte gas skabes hovedsageligt ved forbrænding af fossile brændstoffer.
Fossile brændstoffer er kul, olie og naturgas som er rester af planter eller døde dyr som levede for mere end 100 millioner år siden. Kul er forstenede planter, som voksede i sumpskove på land. Olie og naturgas er dannet af små alger, der engang levede i havet.
Når planter og døde dyr rådner, opløses de stoffer, som de består af. Men bl.a. kulstoffet og svovlen i de fossile brændsler blev gemt, ved at planter og plankton blev begravet under hårdt tryk, iltfattige forhold og dermed trukket ud af naturens kredsløb. Derfor kan energien bruges i dag, mange millioner år senere. Energien består især af kulstof, men også brint, kvælstof og ilt.
Når der fyres med fossile brændsler, udledes der kuldioxid (CO2) i røgen. Kuldioxid er ikke farligt, bl.a. bruger planterne det til at vokse af ved hjælp af fotosyntesen. Men det er med til at øge drivhuseffekten.
Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bidrager til drivhuseffekten. Drivhusgas findes naturligt i jordens atmosfære og sørger for, at en del af solens varmende stråler ikke slipper ud igen.
Selvom man ofte taler om CO2 i forbindelse med global opvarmning og klimaforandringer, så er CO2 ikke den eneste luftart, der bidrager til drivhuseffekten. De luftarter, som forårsager drivhuseffekten kaldes drivhusgasser. De mest almindelige er:
- Kuldioxid (CO2)
- Metan (CH4)
- Lattergas (N2O)
Der er stor forskel på, hvor meget udledningen af de forskellige drivhusgasser påvirker den globale opvarmning. For at kunne sammenligne drivhusgasserne omregner man det hele til CO2-ækvivalenter. Det betyder, at man ser på, hvor meget udledningen af en anden drivhusgas ville svare til i CO2. Hvis der udledes et gram metan, omregnes det til 25 gram CO2. Og hvis der udledes et gram lattergas, omregnes det til 298 gram CO2.
Der sker CO2 udledning, når vi mennesker trækker vejret, og når der afbrændes kul og affald.
CO2 er nødvendigt for at jordens økosystem fungerer. Planter og træer skal bruge CO2 for at gro, og når de gør det, laver de CO2 om til ilt. Hvis der ikke er nok CO2 i atmosfæren, ville vi mennesker få problemer med at få nok ilt.
CO2 er i sig selv ikke slemt, men det kan blive et stort problem, hvis der er for meget af det. Hvis der er for meget CO2 i atmosfæren, forstærker det drivhuseffekten.