Undgå at betale for meget i energiafgift

Har du styr på din virksomheds afgiftsforhold? Undgå overraskelser og efterregninger.

Skab overblik over energiafgifter

For de fleste virksomheder kan det være svært at skabe overblik over og forstå afgiftsreglerne. Det kan dog blive dyrt, hvis der ikke er styr på afgiftsforholdene.

Har din virksomhed ikke indberettet afgifterne korrekt, kan Skat opkræve afgifter med tilbagevirkende kraft. Omvendt kan virksomheder, som har betalt for meget i afgift, kræve godtgørelse fem år tilbage.

SKAT foretager løbende stikprøvekontroller på området. Derfor kan det være økonomisk fordelagtigt at lade en ekstern samarbejdspartner kontrollere jeres afgiftsforhold for at sikre, at reglerne overholdes.

Der er afgifter på de fleste energiprodukter, som almindelige momsregistrerede virksomheder anvender enten til procesformål eller opvarmning. En del af energiafgiften kan godtgøres, mens en stor del ikke er godtgørelsesberettiget.

Der er energi- og CO2-afgift på disse brændsler (herunder fjernvarme):

  • Benzin og olieprodukter
  • Kulprodukter
  • Naturgas

Der er energiafgift på:

  • Elektricitet

Herudover er både brændsler og elektricitet som oftest belastet med svovlafgift og NOXafgift.

For at kunne skabe overblik over din virksomheds afgiftsforhold og potentiale for optimering, kræver det et overblik over din virksomheds energiforbrug fordelt på forbrugstyper og anvendelsesområder f.eks. adskillelse af energiforbrug på proces- og rumvarme.

Hvem kan få godtgørelse?

Momsregisterede virksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af elagiften af forbruget af elektricitet, uanset om virksomheden anvender elektriciteten til rumvarme, komfortkøling eller opvarmning af vand eller andet. 

Derimod er det som udgangspunkt ikke muligt at få godtgørelse for CO2-afgiften.

Virksomheder, der ikke er momsregistrerede, kan med få undtagelser ikke få godtgjort energiafgifter.

Hvad er let proces?

Med let proces menes den energi, der anvendes i forbindelse med din virksomheds momspligtige aktiviteter, herunder energi anvendt til lys, drift af pc og andre maskiner. Let proces omfatter ikke energi, som anvendes til varme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Let proces omfatter heller ikke energi anvendt til aktiviteter, som direkte fremgår af proceslisten i CO2-afgiftsloven (særligt energitunge processer).

Betingelser for godtgørelse af energiafgift

  1. Energiafgiften godtgøres i samme omfang, som der er fradrag for momsen i virksomheden
  2. Energien skal forbruges af virksomheden dvs. energiafgift godtgøres ikke af energi, der videresælges f.eks. til lejere
  3. Energien må som hovedregel ikke anvendes til rumvarme, opvarmning af vand samt til Komfortkøling f.eks. aircondition
  4. Energiafgiften godtgøres som hovedregel ikke, hvis energien anvendes til motorbrændstof – herunder til stationære motorer
Finansiering af grønne projekter til erhverv.

Hvor stor en andel af afgiften kan godtgøres?

Momsregisterede virksomheder og liberale erhverv kan få godtgørelse af afgift på elektricitet. Bortset fra EU's minumumssats på 0,4 øre pr. kWh, godtgøres elafgiften for virksomheders forbrug af elektricitet fuldt ud.

Læs om reduceret elafgift til erhverv

Sundt indeklima

Dit grønne aftryk

Hvad betyder et sundt indeklima?

Et sundt indeklima kræver den rigtige rumtemperatur og det rigtige CO2-indhold i luften. Et godt indeklima sikrer en god trivsel og øger medarbejdernes produktivitet.