HM Systems er specialister i industriel etikettering og bestræber sig på at nedbringe sit eget klimaaftryk. Det er én af årsagerne til, at de har fået installeret solceller på taget.
En anden årsag er stigende krav fra samarbejdspartnere om en grønnere profil. Og her hjælper det i regnskabet, at den strøm de bruger kommer fra vedvarende energikilder.
Endelig har HM Systems også et økonomisk incitament for at få installeret solceller på deres tag. En PBA-aftale (Produktbalanceansvarlig) med EWII, har gjort hele processen til en ukompliceret affære. EWII håndterer driften af anlægget, imens HM Systems kan koncentrere sig om sin kerneforretning. Og det står hurtigt klart, at det er en løsning, som kan anbefales.
”Jeg kan klart anbefale andre at prøve det her med solceller. Vi har haft et godt samarbejde med Solarpark, som har etableret anlægget. Og med EWII, som drifter anlægget, siger Torsten Nyvang Olsson, CFO hos HM Systems.”
Video
Hør hvad en PBA-aftale betyder for HM Systems
En fornuftig investering
Anlægget har rundt regnet kostet en million, og den investering har en tilbagebetalingstid på 7 år. Produktionen fra anlægget er nok til, at HM Systems får dækket cirka en tredjedel af deres eget forbrug.
Den resterende produktion sker i timer, hvor fabrikken ikke selv kan udnytte det. Men det er der råd for. Her køber EWII strømmen af HM Systems og sælger det videre i markedet. Så der er ingen produktion, der går til spilde.
Et godt partnerskab
Der er også tilfælde, hvor anlægget ikke producerer tilstrækkeligt med strøm til at dække HM Systems behov. Som en del af samarbejdet har HM Systems derfor indgået en kontrakt med EWII om køb af strøm.
”EWII har hjulpet os med kontrakter på køb og salg af el. Og her har de været konkurrencedygtige i forhold til andre udbydere, som vi også har spurgt”, siger Torsten Nyvang Olsson, CFO hos HM Systems.
Strømmen som bliver indkøbt til HM Systems er produceret fra vindmøller. Derfor er det også med til at opretholde den grønne profil hos virksomheden i Haderslev.